Foto: Søren Degn
Scene: P3 Teltet
Dato: Den 10. august kl. 22.45

Norske Julie Bergan kæmpede med et svindende crowd i P3-Teltet torsdag aften, og trods sangerindens prisværdige energiniveau og performance blev det en langtrukken og til tider lidt kedelig affære. 

Julie Bergan – Smukfest 2017
2.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Jeg var virkelig overrasket over at se, hvor få der var mødt op i P3-teltet i minutterne op til Julie Bergans optræden. Med hit’s som “All Hours” og “Arigato” er hun efterhånden ved at etablere sig som en af de helt nye stjerneskud på den skandinaviske popstamme, og jeg havde egentligt tænkt, at hun var et perfekt match til de mange pop- og danseglade publikummer, som Smukfest rummer.
Men skæbnen ville, at Bergan spillede lige midt i Suspekts store show på Bøgescenen, og det er en kamp de færreste upcoming-kunstnere kan vinde.

Læs også  FORPREMIERE: Hør Calming Rivers nye single "Anniversary"

Julie Bergan, der var akkompagneret af guitar, keys og trommer lagde ud med popbangeren “Blackout”, og ligesom sidste gang, jeg så hende live, var hendes energiniveau og spilleglæde en fornøjelse at tage del i. Og det er klart Bergans udstråling og performance, der tæller op i min oplevelse af koncerten, for der er ikke en finger at sætte på hendes måde at indtage en scene på.

En kvinde i crowden sagde til sin sidemakker kort inde i showet, at det var lige meget, om Bergan sang godt, for hun så fandme godt ud. Jeg havde i starten også svært ved at vurdere, hvornår det var Bergans stemme, vi hørte, og hvornår det var det backingtrack, der naturligvis var med. Det var ærgerligt, at kvinden i crowden, og jeg selv, i starten tvivlede på Bergans vokal. For da vi senere i høj grad fik den at høre – blandt andet under det neddæmpede, akustiske cover af Kim Cesarinos nummer “Undressed” – strålede hun jo som en stjerne, og gjorde al tvivl om hendes sangevener til skamme.

Læs også  Koncertanbefalinger // Uge 42

Trods den gode udstråling og performance fra Bergans side af manglede jeg dog noget, og jeg blev efterhånden mere og mere rastløs under showet. Det ene nummer tog over det andet, og selv ikke, da hun hev danske Skinz med ind på nummeret “If You Love Me”, var jeg solgt – selvom det altid er fedt at trylle en overraskelse ud af ærmet.
Det er et farligt felt, Julie Bergan bevæger sig i, for der findes rigtig mange stærke popsangerinder derude – også (hvis ikke især) i Norge, og musikken falder let igennem ved at lyde som “alt det andet”. Jeg ville have elsket at have haft mere band med på scenen. Det er for mig især de elektroniske beats, trommemaskinerne osv. osv. der gør musikken ensformig og uoriginal. Den gode popmelodi bliver jo aldrig for gammel, og den har Julie Bergan intet problem med at fremføre.
Det var fedt med det band, hun havde med, men jeg savnede mere af det – mere band, en bassist, mindre præ-programmeret press play – mere liv fra andre end Julie Bergan. Popmusik er fedt, en god, catchy melodi kan være guld værd, og Julie Bergan er en vaskeægte popprinsesse. Så det ærgrede mig at se, at hun gemte sit talent væk i det samme omsvøb, som vi hører fra så mange andre hitliste-popacts for tiden.

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 41

Julie Bergan har bestemt potentiale, men den måde, vi fik det præsenteret på til koncerten på Smukfest, kom det ikke til sit fulde, og det endte mod slut som en kedelig affære.
Jeg håber på flere overraskelser, når hun senere i år gæster både Train i Aarhus og Lille VEGA i København.