Foto: Cat Stevens

Art-pop sangerinden udgiver et nyt album med fortolkninger af sange fra sin karriere til forår.

Som en del af pladeselskabet Domino Recording Companys serie “Documents”, udgiver den amerikanske sangerinde og eksperimenterende popkomponist Julia Holter et album, med nye live studieoptagelser. Albummet får titlen “In The Same Room”, efter sangen af samme navn fra 2012. Forud for udgivelsen har Holter sluppet en ny version af sangen “So Lillies” fra debutalbummet Tragedy.

“So Lillies (Live at RAK)” starter ud med overlappende vokallag, der får teksten til at lyde nærmest uforståelig og kaotisk. Efterhånden sætter trommer, cembalo og cello ind, og nummeret bliver gjort til noget smukt, svævende mellem klassisk musik, jazz, og pop. Den originale version af nummeret er over syv minutter lang, og indeholder mystiske lydklip af fuglesang og støj. Nummeret har derfor i sin nye udgave, fået en mere tilgængelig lyd uden at miste originalitet.

Læs også  St. Vincent - MASSEDUCTION

In The Same Room udkommer den 31. marts, 2017. Lyt til “So Lillies (Live at RAK)” her: