Foto: PR

Den danske gruppe Jonah Blacksmith repræsenterer den mere folkorienterede del af denne rockkategori. Med en blød frontvokal, rock’n’roll-udtryk og skægge anekdoter til koncerterne, har jyske Jonah Blacksmith formået at sætte deres præg på den danske musikscene anno 2016. Gruppen turnerede 2016 tynd og spillede på blandt andet Roskilde Festival og Tønder Festival. For deres koncert på sidstnævnte modtog gruppen fem ud af fem stjerner fra vores begejstrede anmelder, som skrev: ”En perfekt blanding af overgange mellem musikalske og fortællende elementer, der skabte en musikalsk univers, der ikke kan andet end betegnes som tryllebindende.” Vores anmelder var solgt, og det samme er en betydelig hob af vores læsere, hvis overvældende respons på vores artikler om Jonah Blacksmith kun kan gøre varmt om hjertet. Jonah Blacksmith var i 2016 desuden i studiet, og året sluttede med singlenudgivelsen ”Once You Love”, fra det selvbetitlede andet album Jonah Blacksmith, der udkom i starten af februar 2017.