Foto: PR

Den erfarne sangskriver og musiker Jens Lysdal er klar med en ny single, “Time”, og en tilhørende animeret musikvideo, som belyser miljøproblematikken.

Klima og miljø er noget der længe har ligget den erfarne sangskriver og musiker Jens Lysdal særligt på sinde. Han skrev sin første miljøsang tilbage i 1978 med omkvædslinjerne: “But it’s not too late to make a world we can live in. It’s just a little bitty change in everybody’s heart”. Omkring 40 år senere har Lysdal måtte konstatere, at ungdommens bekymringer desværre er blevet en realitet. Han mener, det er på høje tid at gribe ind og forsøge at gøre en forskel, og dette vedkommende budskab kommer til udtryk på hans juni-single “Time” og visuelt i den tilhørende animerede musikvideo, som udkom på World Environment Day i mandags – få dage efter, at USA’s præsident trak USA ud af Klimaaftalen.

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 46

“Time” fremføres og fortolkes sammen med Jens Lysdal af sangerinden Marte og et syngende børnekor fra musikskolen Skt. Annæ. Både sang og video sætter tyk streg under, at børn, som den næste generation, også har en stemme og noget at skulle sige i polemikken – og at vi lige nu svigter dem groft med vores manglende reaktion og adfærdsændring. Lysdal håber, at han med video’en til “Time” vil kunne appellere til vores fornuft og følelser i stedet for intellektet, fordi informationsmodtagesystem er blevet passivt, som følge af mediernes konstante informationsstrøm. Samtidig mener han, at det er hans pligt som kunstner, at belyse problematikken:

For mig er det helt utænkeligt at jeg som sanger og musiker i 2017 ikke skulle inddrage klimaspørgsmålet i mit arbejde. Hvis kunstnere overhovedet mener, at de har en anden funktion end ren underholdning og at det ikke er et arbejde som ethvert andet for at skaffe til huslejen, så burde det i disse år medføre en selvreflektion hvis ens musik udelukkende kredser om personlige og daglige problemer. Det ville svare lidt til at musikerne på Titanic stod og promoverede deres sidste nye album mens skibet gik ned”, fortæller Jens Lysdal.

Læs også  Ugens Upcoming: mono mono

Se den poetiske og tankevækkende video her: