Foto: Søren Degn
Scene: Bøgescenen
Dato: Onsdag den 9. august kl. 21.30

Det er meget blandede meninger, man er vågnet op til, efter gårsdagens koncert med Smukfest-hovednavnet Jamiroquai. Her er vores…

Jamiroquai – Smukfest 2017
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Vi kan nok godt blive enige om, at Jamiroquai ikke er det første navn, man tænker på, som et “band of tomorrow”, men det skulle ikke undre mig, hvis deres musik i tidens løb har præget mange “bands of tomorrow”, og derfor var det spændende at se, hvad den britiske gruppe havde at byde på live.

Jeg havde glædet mig usandsynligt meget til endelig at opleve Jamiroquai live, efter funk-gruppen, med karismatiske Jay Kay i front, har spillet en kæmpe rolle i soundtracket til mine gymnasieår. Jeg analyserede nummeret “Starchild” fra 2005 i en engelskopgave (min lærer prøvede på en sød måde at fortælle mig, at jeg havde fejlfortolket den fuldstændig – hvis man kan det?), og nummeret “Seven Days in Sunny June”, også fra 2005, var det første og eneste nummer, jeg nogensinde lærte at spille på bas. Jamiroquai spillede onsdag aften på Bøgescenen ingen af disse numre, og heller ikke kæmpehittet “Virtual Insanity”, som ellers har fået folk på dansegulvet siden det blev udgivet i 90’erne. Det var fra mit eget, egoistiske perspektiv skuffende, men det ændrede ikke på, at jeg, modsat mange andre, gik derfra med et meget positivt indtryk.

Læs også  13 nye sessions er føjet til by:Larm konference-programmet

Det store orkester lagde ud med nummeret “Shake It On” fra den seneste udgivelse Automation, og så var fremtidsfunkfesten skudt igang. Mit indtryk var fra starten af, at de fleste omkring mig egentligt ikke havde noget forhold til Jamiroquai, men bare var mødt op – enten fordi det var et hovednavn, eller fordi de troede, at Jay Kay var en del af et eller andet real life Pokémon Go-spil (hans hovedbeklædning taget i betragtning). Selvom det var fedt, at jeg kunne valse lige ind i nogle af de forreste rækker, så gjorde det lidt ondt at se, at fremmødet ikke var større. Hvis man vil have lidt variation i sine koncertoplevelser, så er et funk-band som Jamiroquai, ellers et godt bud på en koncert, man ikke må misse.

Læs også  Ugens Upcoming: Peanut Gallery

For selvom jeg ikke bemærkede mange omkring mig synge med på numrene, så var der sindssygt god stemning, hvor jeg stod, og på trods af, at jeg ihærdigt prøvede at spotte stillestående publikummer, så lykkedes det ikke. Jay Kay og co.’s gode energi fra scenen, og lidt lækker slap bass, smittede af og gik direkte i dansemusklen.

Der blev spillet mange numre fra Automation, men der var også gamle tracks på setlisten, som blandt andet “Little L”, “Runaway”, “Emergency on Planet Earth” og “Love Foolosophy”, som jeg synes fungerede virkelig godt. Og det var befriende at høre et orkester, der turde ofre lidt for så til gengæld at give plads til soloer og mere udsyrede sekvenser. Det var i den grad en koncert med fart over feltet, men ikke fordi, man tvivlede på publikums evne til at holde koncentrationen i et nummer, der overskrider 3,5 minutter.

En del af kritikken til gårsdagens koncert går blandt andet på Jay Kays vokal, der var mixet for lavt, og den kritik kan jeg godt følge. Lige meget om det er fordi, at Jay Kay er blevet ældre, og hans stemme efterhånden er slidt, eller om det er rent teknisk, er det selvfølgelig kritisabelt. Jeg håber på det sidste scenarie, men frygter det første.

Læs også  WhoMadeWho: Vores vildeste live-oplevelser

Trods en vokal, der godt kunne være højere (til gengæld fedt, at man kunne følge bassen hele vejen igennem), så var det alt i alt en god oplevelse endelig at have Jamiroquai tilbage på dansk grund.  Selvom gruppen også gjorde brug af elektroniske elementer, var det klart de andre instrumenter, som percussion, bas, guitar og vokal (tre korpiger krydrede festlighederne med soulet supplering), der fandt vej til mine øregange. Jeg håber, at Jamiroquai med deres show også appelerede til den del af publikum, som ikke normalt ville sætte funk på anlægget, og det var forfriskende at blive mindet om, at dansemusik ikke nødvendigvis behøver komme fra en trommemaskine og en laptop.