Foto: Nikoline Skaarup
Scene: Blå Scene
Dato: Søndag den 11. juni kl. 18.30

Siden den selvbetitlede debut (2011) har James Blake været ambassadøren for lavmelde, smooth og elektroniske tunes, der er gået lige i hjertet på mange musikelskere. I aften spiller han foran en proppet Blå Scene på Northside Festival.

James Blake – NorthSide 2017
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Da jeg så James Blake på Roskilde sidste år (2016), blev jeg fuldstændig væltet bagover af intensiteten og nærheden i musikken. Koncerten på Arena var en af de bedste på festivalen det år, og det er defor med stor glæde, at jeg endnu engang skal opleve den britiske stjerne.

Han åbner stærkt med hittet “Life Around Here” – en solid start, der understreger, at vi har at gøre med en mand, der står stærkt med et heftigt repertoire og publikum i sin hule hånd.

Læs også  Skott - Roskilde Festival 2017

Koncerten igennem står vokalpræstationen lige så knivskarp som på diverse indspilninger. Den tunge bas melder sig hurtigt ind, og den går godt til den ømme intensitet, jeg endnu engang er vidne til.

Blake fremstår som en følsom person og artist, der ganske ydmygt kalder publikumsfremødet for “moving” og glider direkte ind i storhittet og Feist coveret “Limit To Your Love”, der dog for mit vedkommende er en smule underspillet. Den rammer knapt så hårdt, som potentialet ligger op til, men selvfølgelig fungerer det bragende godt alligevel.

Bag sig har han ligeledes de to udgivelser Overgrown (2015) og The Colour In Anything (2016), som bliver repræsenteret under den halvvanden time lange koncert.

Cirka midt inde begynder regnen stille at titte tilbage på festivalpladsen. Og på trods af, at det selvfølgelig aldrig er rart at blive våd og kold, associerer vejret sig ganske glimrende til Blakes mørke og tunge univers. Vi vipper os tørre og hinanden varme.

Læs også  Huldre - Copenhell 2017

Selvom lydbilledet har en stor volume, er de kun tre mand på scenen. Sammen sidder de på et ophævet podie, der distancerer dem en smule fra publikum, men sætter dem tættere på hinanden.
Det er ikke som at stå en mørk nat under Arenas hvide teltduge – noget der dog også er svært at hamle op med.

Læs også  Odd Couple - Roskilde Festival 2017

Jeg står omringet af et meget snaksaligt publikum, hvor det virker til, at folk har svært ved at holde fokus.

Da han teaser med nyt materiale, kommer han skævt ind på sine medkompagnoner og starter forfra. Men egentlig gør det ikke spor, for det viser sig, at dette er noget af det mest ømme, James Blake længe har præsenteret for sine fans. Defor skal den sidde lige i skabet. Og det gør den.

Jeg fanges i et hjerteskærende moment, hvor jeg glemmer tid og sted. Men igen må det pointeres, at publikum ikke er på, hvilket gør, at den helhedsoplevelse, Blakes koncerter har potentialet til at skabe, desværre ikke bliver helt indfriet.

Anmeldelse