Foto: Jannie Ravn Madsen
Scene: Hades
Dato: Lørdag den 24. juni kl. 70.30

Copenhell drog sammen med Huldre på togt til et sagnomspundent rige.

Huldre – Copenhell 2017
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Scenen var dækket til med træer, grene, knogler og kranier. Selvom man ikke skulle være bekendt med Huldre, herskede der ingen tvivl om, at det var et folkmetal-band, man skulle til at opleve.

På modig vis skød Huldre togtet i gang med deres absolut mest populære sang, den energiske “Ulvevinter” fra debutalbummet Intet Menneskebarn. Publikum var med fra første tone af Laura Becks karakteristiske violin, og det stod hurtigt klart, Nanna Barslevs vokal i dag kom til at stå knivskarpt. Hun lød decideret vidunderligt, som hun helt uproblematisk svævede fra en eminent brug af vibrato til growl og tilbage til folkeviseinspireret skønsang.

Huldres univers, der er befolket af varulve, nymfer og trolde, er altid garant for en god fortælling. Fortællinger, der enkelte gange godt kunne gå hen og blive en smule for meget. Barslev er sprængfyldt med liv på en scene, og det er helt tydeligt, at hun er ved at sprænges for at fortælle alle de historier, der lever i Huldres sange. Det er enormt smittende på publikum, men når der mellem sangene skal bruges flere minutter på at fortælle handlingen, som på “Hindeham” og den smukke “Fæstemand”, mister koncerten fuldstændig pusten.

Der skulle heldigvis sjældent gå mange sekunder, før Huldre igen havde fået taget i publikum og særligt på numre som “Trold”, “Spillemand” og “Knoglekvad” nåede festen sine højdepunkter.

Huldre var både betagende og magiske denne tidlige aftenstund, og Barslevs vokal var enestående. Publikum blev taget i hånden og ført sikkert gennem bandets magiske og mørke univers, men uden at det nogensinde blev hverken helt igennem farligt eller utrygt. Hyggeligt var det dog, og den uundgåelige folkefesten var en realitet.

Anmeldelse