Foto: // PR

Navnet Lydia Ainsworth siger dig måske ikke noget, men vi kan varmt anbefale dig at give hende et lyt lige nu. Hun har bådet en single, en video og et kommende album i ærmet.  

Lydia Ainsworth er en sangerinde og producer fra Toronto, hvis musik er en blanding af både drømmende popharmonier, elektroniske elementer og klassisk R’n’B. I 2014 udkom hendes debutalbum Right From Real via Arbutus Records, og albummet fik så meget hype, at det blev nomineret til kategorien “Electronic Album of the Year” til Jono Award i 2014.

Læs også  Dream Music Festival på Malmö Live

Vi glæder os over, at Ainsworth nu annoncerer sit andet album Darling Of The Afterglow, der udkommer den 31.marts. Albummet byder blandt andet på sange, som Ainsworth har skrevet indenfor de sidste syv år, og hun udtaler selv, at de af og til bliver så personlige, at de kunne været hivet ud fra hendes dagbog.

Mens vi venter på album release, kan du få en forsmag på, hvad der er i vente med den spritnye single “The Road”, der er ude idag. Nummeret kommer i følgeskab med en utrolig smuk video, som er instrueret af Lydias søster Abby Ainsworth. Videoen tager dig med på en rejse, der svæver mellem fantasi og virkelig. Resten er op til dig at fortolke. Se den her:

Læs også  Lowly - Brønshøj Vandtårn