Foto: PR

Kategoriens skramlede lo-fi- rockbidrag kommer fra den spanske pigegruppe Hinds. Bandet, der tidligere lavede musik under navnet Deers, er blandt andet eksponenter for den hastigt voksende DIY-musik, der har haft et særdeles godt år 2016. Leave Me Alone har modtaget flotte roser fra stort set alle verdenshjørner og i hjemlandet Spanien, hyldes pigerne nu for deres succes i det store udland. Om albummet skrev vores anmelder ved udgivelsen i januar: ”Hinds formår med Leave Me Alone at præsentere et tårnhøjt niveau, hvor tempo og energi er to nøgleord […] Hvis ikke der venter Hinds et stort år 2016, så er der ingen retfærdighed til. Roskilde Festival bør rette fokus!” – Retfærdigheden skete fyldest: 2016 stod i allerhøjeste grad i Hinds tegn, som tilmed lagde vejen forbi Roskilde Festival som ønsket. Er du til poleret pop og perfekt pitchede vokaler, så skal du nok springe over Hinds-bølgen, for som pigerne selv har udtalt til The Guardian: ”Pop is about perfection. We’re the opposite” – og det skal der også være plads til.