Foto: Ronja Dalberg

Jazzhouse i København dannede onsdag rammerne om release party for danske Heimatt’s kommende album The Greatest Story. Det skulle blive spændende at se, om det nye album kunne tangere eller sågar overgå kvaliteten på det første fra 2015, som for alvor satte Heimatt på det musikalske landkort som upcoming band med stort potentiale.

Heimatt (releasekoncert) – Jazzhouse
4.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Der er sket noget, siden Heimatt udgav det første album med et så langt og omstændigt navn, at de fleste folk formentlig foretrækker bare at omtale det som ”det første album fra Heimatt”. Men I skal da ikke snydes for den fulde version: With You I Will Dance All the Way Through The Night. I Will Tie Your Hands and Go Blind. If You Just Let Me.

Bandet har oplevet en så stor udskiftning, at den næsten er komplet: ny trommer, bassist og guitarist samt korsanger. Alt er således nyt. Eller; næsten. Forsanger Magnus Grilstad er siden den oprindelige konstellation last man standing i det københavnske band, der på det første album eksperimenterede med en poppet indie- og folk-lyd, men på det kommende album i højere grad udelader folk-lyden og i stedet lader indie-elementerne blomstre.

Læs også  Kelela - Pumpehuset

En spænding, der stak dybt

Det var ikke kun det fremmødte publikum, der var spændte på at høre, hvad bandet kunne diske op med, siden det præsenterede første udgivelse med førnævnte, irriterende lange titel. Spændingen var også at spore hos bandet selv, der skulle spille sammen live for første gang på dansk jord, siden den nye konstellation i bandet blev en realitet.

Indtil onsdagens koncert på Jazzhouse har bandets koncertkalender sendt det syd på i retning af Tyskland og Holland, og det har ifølge bandet selv fungeret som en modningsproces, inden der skulle spilles en release koncert på dansk jord – en koncert, som bandet har glædet sig meget til at spille.

Toneangivende to første numre

Der skulle ikke mere end to numre til, før Heimatt havde sat standarden for, hvad man kan forvente af deres kommende album og aftenens koncert. Med albummets to første singler, ”The Sound of Light” og ”Teenage Holiday Crush”, var det tydeligt, at den folk-inspirerede lyd er skiftet ud med en lyd, der er mere poppet, om end indie-elementerne fortsat lever i bedste velgående.

Indie-elementerne var især tydelige på nummeret ”Berlin”, som var fornemt kombineret med det, der kendetegner The Greatest Story: poppede vibes. ”Berlin” var dog ikke et nummer, der differentierede sig synderligt fra de øvrige numre, som blev fremført onsdag aften. Det gjorde nummeret ”Cynical” derimod, som af bandet selv betragtes som det mest rockede nummer på den nye plade. Nummeret brød med de poppede vibes, der havde været mest fremtrædende koncerten igennem, og fik bassist Johannes Andersen til at shine med en baslyd, som fik publikum til at kigge mod højre på scenen, hvor han stod koncentreret med aktiverede fødder.

Læs også  Kelela - Pumpehuset

Stadig en afgørende, central vokal

Heimatt har udgivet tre singler fra det nye album The Greatest Story, som alle tegner et billede af, at Grilstads vokal er i en mindre fremtrædende rolle på det nye album. Vokalen havde imidlertid ikke en mindre central rolle under koncerten og var ikke nedtonet, men gik derimod rent og stærkt igennem på alle numre og nåede skiftevis beundringsværdige højder og volumer. Der er ingen tvivl om, at Grilstads vokal er en stor del af Heimatt’s succes og potentiale.

Vokalen adskiller sig dog stadig på de nye numre, hvilket blev meget udtalt, da bandet spillede ”Oh My God!” og ”Dandelions” som de eneste to numre fra det første album. Her var det tydeligt, at bandets nedprioritering af folk-lyden på det nye album også afspejler sig i vokalen, der på de to ældre numre var mere mørk og fremtrædende end koncertens øvrige numre fra det nye album.

Læs også  Kelela - Pumpehuset

Nummeret ”Fraternize” fra The Greatest Story viste imidlertid, at den folk-inspirerede vokal ikke helt er udeladt på det nye album, hvor Grilstads vokal nåede samme dybe, mørke og folk-inspirerede lyd og førte tankerne hen på det første album, hvis titel man end ikke overvejede at give sig i kast med at repetere. Ikke engang for sig selv.

Slut, prut, finale – med et strålende resultat

Klokken slog 22:00, og det betød, at koncerten var forbi. Ærgerligt. En koncert, der gav et indtryk af, at man med rette kan glæde sig til, at The Greatest Story udkommer. Heimatt fik fremført albummet på bedste manérer, men koncerten viste også, at noget af den lyd, der har gjort positivt indtryk fra det første album, er nedprioriteret til fordel for en mere lyttervenlig lyd. Det fjerner imidlertid ikke fokus fra, at Heimatt’s identitet stadig gennemsyrer det nye album og dermed viser, at Heimatt har formået at udvikle sig på ny siden sidste udgivelse – i en positiv retning vel at mærket

Anmeldelse