Foto: Jannie Ravn Madsen
Scene: Helvíti
Dato: Lørdag den 24. juni kl. 16.00

Hyggelig eftermiddag med dødsmetal for fadølssegmentet.

HateSphere – Copenhell 2017
2 Anmeldelse
Anmeldelse

Regnen havde for alvor sat ind, da et halvfyldt Helvíti stod klar til at tage imod HateSphere.
Siden årtusindeskiftet har de stået i spidsen for den mere melodiske ende af den danske dødsmetalscene og været igennem utallige line-ups, hvor guitarist Peter Hansen har været den eneste konstant.

Med et stort smil, en øl i hånden og med en attitude, der udstrålede folkelighed, indtog HateSphere scenen ledet af forsanger Esben “Esse” Hansen. Stemningen var god, humøret højt, og det var umuligt ikke at skimte en fadølshank, uanset hvor du kiggede hen.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Da navnet HateSphere begyndte at florere på metalscenen var det et navn man gjorde godt i at vise en smule frygt over. Deres blanding af death og thrash var uforlignelig, men det er som om, at de med årene er blevet en anelse mere stuerene og … lad os bare kalde det folkelige.

HateSphere er tydeligvis ikke længere kun for det publikum, der kan lide en solid omgang thrashet dødsmetal. Det er de simpelthen hverken vrede, hårde eller uhyggelige nok til stadig at være. Sangene holder stadig, og de spiller stadig fedt live, men det bliver bare aldrig rigtigt større end det.

Jeg ved ikke, om man stadig må tillade sig at sammenligne Esse med Jacob Bredahl (det er trods alt efterhånden 10 år siden, at han forlod bandet), men man kan til tider godt savne de dybe growl samt den mere punkede og rå attitude, som Bredahl tilføjede.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Gamle sange som “Vermin” fra Ballet of the Brute samt den afsluttende “Sickness Within” fra albummet af samme navne, fremstod ikke længere på nogen måde egentlig aggressive. Det var tværtimod som om, at bandet har indset, at de simpelthen ikke er så vrede, som de tidligere har været, og derfor lod Esse skabe en mere tryg og velkommen stemning blandt publikum.

Da koncerten lakkede mod enden, skete der dog noget, der for alvor kunne have sparket koncerten i gang og tilsat en tiltrængt portion nerve. Trevor Strnad fra fænomenale The Black Dahlia Murder trådte på scenen til “Iconoclast” fra Murderlust, et nummer hvor han også oprindeligt agerer gæstevokalist på albummet.
Det utænkelige fandt desværre sted: Der var absolut ingen lyd på Strnads mikrofon, hvorfor han rendt rundt og growlede som en gal uden nogensinde at få så meget som en enkelt tone ud gennem højtalerne. Utilgiveligt og fuldstændig katastrofalt for denne Copenhell-special, der ellers skulle have fungeret som koncertens absolutte højdepunkt.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

HateSphere var en oplagt mulighed for at drikke fadøl. Og en fremragende en af slagsen, for de gamle drenge spiller stadig fedt live. Men meget bedre end det, blev det altså aldrig.

Anmeldelse