Foto: PR
Label: Empty Tape
Udgivelsesdato: Fredag den 13. oktober 2017

Get Your Gun er endelig klar med deres længeventede toer. Men det er med en noget anderledes opskrift end forventet.

Get Your Gun – Doubt Is My Rope Back To You
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Da de to Westmark-brødre, der udgør Get Your Gun, udgav deres debutalbum, The Worrying Kind, tilbage i 2014 blev jeg blæst fuldstændig bagover af deres fandenivoldskhed, hang til langtrukne opbygninger og eksplosive udskejelser.

På trods af pausen mellem de to albums havde jeg grundlæggende forventet mig mere af samme skuffe på efterfølgeren, Doubt Is My Rope Back To You. Men står man med samme forventninger som mig, er albummet én stor overraskelse.

Der er stadig ingen tvivl om, at man har med Get Your Gun at gøre. Andreas Westmarks hjemsøgende vokal er endnu grundstenen, der støtter op om duoens altid tunge, travende og dragende musikalske univers. Så langt er alting præcis, som det plejer.

Læs også  Mammút + Broen - Ideal Bar

Men i modsætning til The Worrying Kind, der blev båret af kontrasten mellem lange, sorgfyldte opbygninger og vrede eksplosioner af musikalsk fandenivoldskhed, lyder Doubt Is My Rope Back To You langt mere som et helstøbt album, der om nødvendigt kan opdeles i en klassisk A- og B-side, men burde høres i sin helhed. Hver gang.

Albummet åbner med “Love Like Feathers”, der i høj grad bliver båret af Andreas’ forpinte og dybfølte vokal. Men den forventlige eksplosion, som var debutalbummets varemærke, kommer aldrig. I stedet er inspiration på ikke blot dette nummer, men albummet som helhed i langt større grad hentet fra Swans og det tidlige Nick Cave & The Bad Seeds (vi snakker før The Good Son).

Doubt Is My Rope Back To You har nemlig i langt højere grad de lange opbygninger i hovedsædet; som en altafgørende stemningskatalysator. Vi er dog ikke helt foruden de velkendte eksplosioner, som det er tilfældet på det ene af albummets to højdepunkter: “Haywire”.

Læs også  Noel Gallagher's High Flying Birds - Who Built the Moon?

Men da det netop er opbygningen af sangene, der er fundamentet for hele albummets eksistensgrundlag, så ender side B også som den mest vellykkede. Alene af den årsag, at sangene simpelthen er længere, og derved får bedre tid til at opbygge deres udtryk og stemning. Særligt åbningsnummeret “You’re Nothing”, den anden af de to højdepunkter, skiller sig ud, og viser Andreas’ vokal fra sin absolut bedste side.

Når man først fordyber sig helt og holdent i albummet, som man burde, smelter sangene sammen, hvilket bevirker, at albummet kommer til at fremstå som ét helstøbt værk, der efterlader lytteren med ét meget specifikt og velovervejet afsluttende helhedsindtryk, fremfor syv individuelle numre, der tilfældigvis er endt på samme udgivelse. Og det er bare en ubeskrivelig stærk følelse at blive efterladt med.

Læs også  Blaue Blume - Sobs (EP)

I sidste ende er jeg ikke sikker på, at Get Your Gun endnu har fundet den endelige række ingredienser til deres nye musikalske opskrift. Den hårfine grænse mellem debutalbummets eksplosivitet og Doubt Is My Rope Back To You’s eftertænksomhed er en næsten umulig opgave at skulle balancere, men enten skal linjerne mellem de to igen kridtes mere tydeligt op, ellers skal de udviskes endnu mere, end det er tilfældet her.

Men det er kun små justeringer og tilføjelser, der skal til, før Westmark-brødrene står med et resultat, der ikke blot kan sidestilles med deres internationale genrekompagner, men højst tænkeligt også kan overgå dem med længder.

Anmeldelse