Foto: Tom Hines

Future Islands kommer til København den 3. november 2017 for at give koncert i det nye TAP1 på Amager. 

Sidste gang den amerikanske trio besøgte Danmark, gav de en intim pop-up koncert på Jazzhouse i København. Nu vender Future Islands tilbage, og denne gang bliver det et større arrangement. Trioen indtager nemlig det nye TAP1 på Amager til efteråret. Det bliver bandets første store koncert i Danmark, siden deres to udsolgte koncerter i Store Vega tilbage i 2015. Future Islands har ry for at være et forrygende liveband, hvilket de også har bevist ved deres tidligere danske koncerter. Trioen kommer forbi Roskilde Festivals Arena-scene til sommer, inden de indtager TAP1 den 3. november.

Allerede fra den 8. maj klokken 10.00 kan fans sikre sig billet til koncerten igennem Smash!Bang!Pow!s nyhedsbrev, som du kan skrive dig op til lige her. De resterende billetter sættes til salg den 10. maj klokken 10.00, og kan købes gennem Billetlugen.

Læs også  Pavvla indspiller eksklusiv, akustisk version af "This Is Not A Movie"