Foto: PR

Den danske duo FURNS har delt den stemningsfyldte kærlighedssang “China”. 

Elektropop duoen FURNS, der består af sangerinde Monika Faludi og producer Mathias Dahl Andreasen, er nu aktuel med singlen “China”. En vaskeægte kærlighedssang, som duoen selv fortæller følgende om:

“”China” er en sukkersød popsang, der tangerer det klichéfyldte. Det ved vi godt. Vi skrev den i dagene op til at vi skulle giftes sidste år. Da var vi særligt fulde af glædelig forventning og følelsen af at hvis man bare har kærligheden, så kan man klare alt, også selvom kroppen sommetider er ligeså svag som porcelæn. Deraf navnet ‘China’. 
Lyduniverset i “China” er stemningsfyldt, og simpelt, og den smukke tekst kommer til sin ret, og får masser af plads i produktionen. Med linier som “They say that life can be so cruel, but baby I don’t care because I’ve got you” er man som lytter ikke i tvivl om, at her er en kærlighedssang af højeste karat. Duoen mener også selv, at “China” har en bekymrings fri og glædesfyldt dimension i sig, og fortæller:
“Vi lod sangen ligge på idéhylden og tog den op igen i år for at se på den med friske og knap så “bryllups-agtige” øjne. Vi synes selv at ‘China’ er blevet en meget ligetil popsang, som man kan sætte på og blive glad af at høre. Det er der særligt brug for i verden idag. Så sæt den på til sommerfesten og slip bekymringerne.”
Tidligere i år har duoen delt sangene “Nite Time” og Good Things”, og er nu aktuelle med “China”, som du kan høre her:

 

Læs også  Ugens Uimodståelige // Uge 42