Foto: Seth Nicolas

Fribytterdrømme har netop nu annonceret en stor efterårsturné, der ender med en kæmpe koncert i Store Vega i København. 

I starten af april udgav Fribytterdrømme albummet Superego, der fik store roser med fra anmelderne. Også vores egen anmelder var meget positiv over for udgivelsen, og du kan læse anmeldelsen lige her. Bandet har netop afsluttet en succesfuld forårstour, der kulminerede med et brag af en koncert på et udsolgt Loppen i København. Men Fribytterdrømme sidder ikke stille længe, og med det nye album i bagagen drager bandet endnu engang på en omfattende Danmarksturné til efteråret. Turnéen starter den 6. oktober på Posten i Odense, og ender med en koncert i Store Vega i København den 11. november. Omkring den kommende turné fortæller forsanger Lau I. V. Pedersen:

Læs også  2017-opdagelser: Noga Erez

“Vi har altid troet på eget materiale, men det er et gevaldigt skulderklap at få lov til at spille en tour som denne. Der er spillesteder og byer på programmet, som vi aldrig har spillet før og gode gamle kendinge, hvor vi kender vores publikum. Og så bliver det for vildt på Train og Store Vega! Lige nu bliver det ikke større, men vi tillader os at drømme videre.”

 

Læs også  Tama Impala er ude med tre B-sides til deres succesfulde 2015-album Currents

Søg Det Højeste Tour – Efterår 2017

Den 6. oktober – Posten, Odense
Den 7. oktober – Templet, Lyngby
Den 13. oktober – Studenterhuset, Aalborg
Den 14. oktober – Pavillionen, Grenå
Den 20. oktober – Gimle, Roskilde
Den 21. oktober – Tapperiet, Køge
Den 27. oktober – Kulisselageret, Horsens
Den 28. oktober – Walthers, Skanderborg
Den 3. november – Turbinen, Randers
Den 4. november – Train, Aarhus
Den 11. november – Store Vega, København

 

Læs også  Koncertanbefalinger // Uge 47