Foto: Nicklas Krarup Larsen
Venue: Loppen, Christiania
Dato: Lørdag den 4. november 2017

Franske Piger – Loppen
4.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Franske Piger indfangede Loppen med deres enorme, drømmende guitarpop, der udvidede indspilningerne med trancerende arrangementer og fantastisk live-lyd.

Aftenens support, Collider, er noget af det mest gakkede, jeg længe har hørt til en koncert – på den fede måde. Konstant skiftende drømmepunk, der det ene øjeblik bestod af smadrende psykedeliske guitarriffs, som det næste pludseligt blev forvandlet til blød drømmepop med saxofon og fløjtesoloer. Energien var høj, men den mandlige og kvindelige vokalduo forsvandt fuldstændig i infernoet, som så til gengæld var vildt og skævt nok til at varme publikum godt op, inden Franske Piger gik på scenen.

Læs også  Vera - Good Job No Conversation (EP)

Første nummer i rækken af fortryllende drømmepop var nummeret ”Livets Kollision” fra debut-EP’en, der med flydende akustiske guitartoner byggede smukt op til den enorme energiudladning ved trommernes indtræden. I betragtningen af, hvor lille et venue Loppen er, havde Franske Piger imponerende god lyd, og især de fremtrædende trommer sendte indfangende lydbølger mod publikum koncerten igennem.

Forsangerens klaver blev – med hjælp fra to hjælpsomme fyre i publikum – båret af scenen, så forsanger Søren kunne brede sig og for alvor fange publikum med en af aftenens mest vellykkede effekter – autotune!

En fantastisk effektiv vokaleffekt og en udvidelse af bandets indspilninger, hvor dansehittet ”Helt Sammen” og ”Vores Dage” steg til nye niveauer og startede rokkende bevægelser hos publikum. Uden autotune var vokalen til tider meget skrøbelig, hvilket klædte musikken og bassistens korharmonier, men desværre kammede en smule over i koncertens sidste numre.

Læs også  Vera - Good Job No Conversation (EP)

En anden smuk skrøbelighed opstod i koncertens stille stykker, hvor den umådeligt lækre saxofon fik lov til dygtigt at skinne for sig selv og igen tilføje et nyt lag i Franske Pigers musik.

Og dygtigheden var at finde overalt hos bandet, der er en del af musikkollektivet Vellness Plader.
Bagvæggens skiftende lysshow med forvrængede live-billeder gjorde hypnosen dybere, temaer blev fløjtet, og de angiveligt koordinerede fem hvide outfits og ét enkelt helt sort gav et overordnet gennemført og velovervejet udtryk.

Læs også  Frost Festival 2018 annoncerer First Hate og Blaue Blume til minifestival

Et langt, flot guitarsolo-stykke, der både bestod af smukt klimtende harpe-harmonier og skrigende distortion-toner, vidnede om et sandt seksstrenget troldmandskab og fungerede som overgang til tophittet, ”Bedringskys”, hvis fængende guitartema brændte sig fast i hjernen og blev fløjtet hele vejen hjem i toget.

Anmeldelse