Foto: Velvet Volume // PR

Musikbranchefestivalen Eurosonic Nooderslag (ESNS) finder hvert år sted i Groningen, Holland, og sætter fokus på europæisk musik og særligt udvekslingen af musik mellem de europæiske lande. Næste år er Danmark fokusland for festivalens 32. udgave, og i går blev de første danske acts offentliggjort.

Den hollandske festival Eurosonic Noorderslag er den største musikbranchefestival i Europa, og festivalen har en enorm indflydelse på udbredelsen af ny, europæisk musik. Det er derfor ikke mærkeligt at det er eftertragtet at spille på festivalen.
I maj i år blev det offentliggjort, at Danmark bliver Eurosonics fokusland i 2018, og det er der stor grund til at være glad for. Dengang skrev vi en omfattende guide til festivalen, hvor vi også forklarer om betydningen af, at Danmark bliver fokusland.

Læs også  Koncertanbefalinger for resten af december måned

Booker Robert Meijerink udtaler om valget af Danmark:
”Jeg har fulgt den danske musikscene i næsten 15 år nu, og har set den vokse. I de senere år har adskillige danskere fået internationale gennembrud. Det udsædvanlige er, hvor bredt den danske succes er forankret – de nye internationale navne er kommet fra såvel den danske undergrund som jeres mest kommercielle musik. Dansk musik har altså en kvalitet og bredde, som vil kunne appellere til et ganske bredt udsnit af vores gæster. Herudover kan Danmark også læne sig op ad den store interesse, der er for al nordisk kultur lige nu.”

I går blev de første 15 acts samt de første 7 danske offentliggjort, og det er en spændende og varieret liste. Til at repræsentere Danmark som fokusland på festivalen er indtil videre:
August Rosenbaum
BAEST
Off Bloom
School of X
Soleima
Velvet Volume
We like We

Læs også  Koncertanbefalinger for resten af december måned

I Danmark bliver fokusset styret af Music Export Denmark (MXD) og SPOT Festival med støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik samt ”Samarbejdsaftalen mellem Udenrigsministeriet og Kulturministeriet om Danmarks internationale kulturudveksling”.

Eurosonic Noorderslag finder sted fra den 17. – 20. januar 2018.