Foto: PR

Den danske indierockgruppe, For Akia, er klar med et nyt udspil, der er en bonussingle til bandets debut-EP der udkom i 2016.

Det vellidte rockband For Akia opnåede et mindre gennembrud i sommeren 2016, hvor gruppen udgav EP’en Get Forward, hvorfra sangene “Get Forward” og “When I Come Home” har fået regelmæssig airplay siden udgivelsen. Bandet går i februar i studiet for at indspillede deres længeventede debutalbum, men er i mellemtiden klar med et bonustrack til EP’en i form af nummeret “Kids Again”.

Læs også  King Gizzard & the Lizard Wizard deler "Crumbling Castle" forud for fjerde albumudgivelse i 2017

Med det spændstige, riff-drevne nummer genoptager trioen samarbejdet med den tidligere -producer Ronni Vindahl, der også var med inde over deres debutsingle “Recognizer”. Sangen har den sorgløse barndom i fokus og handler om at søge tilbage til følelsen af bekymringsfrihed. Du kan lytte til singlen herunder:

For Akia kan opleves live, når de spiller på Beta i København til april med Mílford som support, og i Århus til Spot Festival i maj. Hvis du slet ikke kan vente på hverken debutalbum eller koncerter, kan du meget passende tjekke vores live-session serie “Med For Akia I Kælderen” ud.