Foto: PR

Skal man tage den første single som en indikation på det kommende album, har den engelske musiker et stormfuldt, og stærkt udspil i støbeskeen.

Genrer er ikke noget, man skal fasttømre sig til som musiker. Det gøres igen og igen klart, når kunstnere uden advarsel skifter radikalt spor, mellem udgivelser. Engelske Findlay kunne godt lade til, at et netop sådant skift er at vente med udgivelsen af hendes debutalbum, som kommer til at bære titlen Forgotten Pleasures.

Natalie Findlay har ellers tidligere primært beskæftiget sig med skramlende garagerock på EP’en Electric Bones, der trak sammenligninger med PJ Harvey og The Kills.

Den første single fra den kommende plade, “Waste My Time”, er dog langt mere præget af synthen, end af den elektriske guitar. Sangen er en powerpopballade, der viser tænder, mens videoen viser en Findlay der kæmper efter at holde hovedet over vand, uden at hendes intense blik ikke slipper kameraet.

Læs også  Ugens Uimodståelige // Uge 42

Forgotten Pleasures er ude den 3. marts, og produceres af Jake Gosling (The Libertines, Ed Sheeran) og Flood (Nick Cave, Depeche Mode, Smashing Pumpkins). Albummet kommer til at have intense og kaotiske følelser i hovedsædet, ligesom førstesinglen, som du kan nyde her: