Foto: PR

I fredags udkom en ny single fra gruppen The Age of L.U.N.A. Den hedder “Feels so Good”, og den er virkelig awesome. 

Vi er faldet lidt tilfældigt over  The Age of L.U.N.A på nogle af deres tidligere udgivelser, og ser det nu som vores pligt at dele deres nyeste single med jer, for det er virkelig lækkert. De annoncerer samtidig, at singlen er en forløber for det debutalbum, som udkommer i starten af 2018. Nej, vi kan ikke få armene ned.

Læs også  PREMIERE: Pil slår sine indre dæmoner ihjel på ny single

Den London-baserede trio var første gang på banen i 2015 med LUNA Mixtape, og siden har de budt på et steady flow af både singler og mixtapes. Den nye single byder på essencen af klassisk UK-hiphop fra 90’erne, når gruppen forsøger at bringe musikalitet og bevidsthed tilbage i mainstream rap. Det er groovy og har i høj grad en vibe af oldschool, tilbagelænet rap med masser af lækre tunes, et cool beat og en smooth kvindevokal til at afbalancere det hele og få det til at gå op i en højere enhed.

Gruppens kommende, selvbetitlede debutalbum kommer til at være et sammensurium af de ovenstående elementer, og har man brug for et pre-listen, kan man med fordel lytte til de allerede udgivne singler “Six Feet Deep”, “Sweetness”, Body & Soul” og “Freddie”. De fire singler vil nemlig, ligesom “Feels so Good”, være at finde på albummet.

Læs også  Ugens Upcoming: mono mono