Foto: Amanda Olsen
Spillested: KoncertKirken, København
Dato: den 3. december 2016

Emma Acs & Sankt Annæ Symfoniorkester – KoncertKirken
3.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Psych og symfoni mødtes på Nørrebro denne lørdag aften. Som altid, når to verdener mødes, var det et spændende projekt at være vidne til. Desværre forenedes de to musikalske verdener ikke altid helt.

 Til en normal koncert skal man være ultradedikeret fan, der med det samme efter koncerten stiller sig op til scenekanten og tigger lydpersonalet for at få fingre i en sætliste. Men denne aften i koncertkirken byder ikke på en helt normal koncert. Psychrockbandet Emma Acs har slået sig sammen med Sankt Annæ Symfoniorkester, og aftenen byder derfor på en hybrid klassisk/rytmisk koncert. Og til klassiske koncerter er det rimelig normalt at få udleveret et program over aftenens forløb. Derfor er det heller ikke så mærkeligt at publikum ved indgangen kan få sig en folder med både orkesterets og Acs’ numre.

Læs også  Jacob Faurholt - A Lake of Distortion

Selvom en stor del af koncerten sker i sammenspil mellem de to musikalske verdener, lægges der nemlig ud med en afdeling, hvor kun Sankt Annæ Symfoniorkester spiller to satser fra den russiske komponist Vasily Kalinnikovs første symfoni. Under ledelse af dirigent Frederik Støvring Olsen sætter orkestret, der består af gymnasieelever, stemningen for aftenen.

Som altid med klassisk musik er det de store følelser og den store lyd der er i hovedsædet. Lyden omringer publikummet, der, som dirigenten påpeger imellem satserne, højst sandsynligt enten er kommet for at høre Emma Acs eller orkestret, men som under lydens vinge bliver forenet.

Efter en kort pause træder Emma Acs på scenen sammen med orkestret. Det syv mand høje band supplerer det klassiske lydbillede med elektrisk bas, trommer, guitar, sitar, synth, saxofon og vokal. Der er lagt op til en helt speciel oplevelse. Sætlisten består af numre fra Emma Acs’ seneste plade Give In To Whatever omarrangeret for orkester, samt helt nye numre, som vi måske får at høre på Acs’ kommende plade.

I aftenens program står der, at det kommende album er inspireret af filmmusik. Det er tydeligt at høre på aftenens numre. De er teatralske, dramatiske og ulmende, og indimellem har de en snert af Hayao Miyasakis underfulde verden, som på de nye numre ”Far Beyond Reach” og ”Chinatown”.

Læs også  Fugleflugten - Bølgevækker

Det er tydeligt at mærke at Emma Acs er forholdsvis ny i symfoniorkesterbranchen. Nogle af passagerne bærer præg af den rytmiske musikers iver efter at lege med de nye virkemidler, som det klassiske orkester indeholder. Indimellem holder det, som på den smukke og hvirvlende ”Telefon Duet”, der får en ordentlig omgang højstemte strygere. Andre gange er det mindre vellykket, som når Acs kaster orkestret ud i lidt for lange støjpassager, der kommer mere eller mindre ude af kontekst.

Læs også  Astrid S - Lille VEGA

Jeg lægger mærke til, at de numre der fungerer bedst er dem hvor skalaen enten tipper over til den rytmiske eller klassiske musiks favør. På singlen ”Magnetic Field” bruges orkestret for eksempel blot som ekstra underlægning og tekstur til den kaotiske kærlighedssang. De numre, som balancerer mere mod midten mellem de to musikalske universer, lykkes ikke helt at forene sig, og det er rigtig ærgerligt da det jo netop er der det bliver interessant at blande dem.

Koncertens afsluttende nummer runder elegant af, i en næsten rørende tone. Halvvejs igennem det orgeldrevne nummer, rejser det ellers passive orkester sig op, og synger med på leadvokalens melodi. Den sporadiske uenighed overkommes til sidst, i smuk forening mellem psych og symfoni.

Anmeldelse