Foto: Bo Sveidahl
Udgivelsesdato: 31. marts 2017
Label: Langt Ude Records

DØR NR. 13 har formået at skabe en EP med god energi og elementer som virker, men samlet set bliver det for ensformigt og mangler relevans. 

DØR NR. 13 – Krigere Uden Vaaben
2 Anmeldelse
Anmeldelse

DØR NR. 13 er et dansk band, der blev dannet i foråret 2015, og som allerede året efter vandt den prestigefyldte konkurrence indenfor dansk populærmusik, DR’s Karrierekanonen. Den 31. marts udgav de debut-EP’en Krigere Uden Vaaben, som består af fem low-fi-rockede dansksprogede numre, produceret af bandet selv i samarbejde med frontfiguren i The Minds of 99, Niels Brandt.

Jeg er selv ret vild med The Minds of 99, men i denne henseende har samarbejdet med Niels Brandt ikke gavnet yderligt. DØR NR. 13’s debut-EP fungerer nemlig mere som en ringere kopi af det succesrige storebror-band, som jo også vandt Karrierekanonen, få år tidligere. Vokalen minder om en efterligning af Brandts karakteristiske skarpe stemme, og forsangeren benytter samme “jaer!” og “hey!”-opråb, bare mindre overbevisende.

Det som fungerer godt er til gengæld bandets ustoppelige energi, som godt og grundigt er blevet proppet ind i hvert enkelt nummer. Hvis man er til masser af elguitar, hidsige trommer og flabet vokal (og ikke leder efter et originalt udtryk, vel at mærke), så er EP’en tilfredsstillende. Samtidigt forestiller jeg mig, at det må være en fest, at se bandet live, netop på grund af denne her energi og attitude, som numrene bærer. Desuden er jeg som regel fan af dansksprogede, velskrevede tekster, især når de synges af mænd, så på den front er DØR NR. 13 godt med.

Læs også  St. Vincent - MASSEDUCTION

Det som fungerer mindre godt er numrenes opbygning, kompositorisk, dynamisk og arrangementsmæssigt. Det er rodet, og allerede ved første nummer, “Hospital”, farede jeg vild i en kæmpe kollage af lyd og ambitioner om at lyde som sine musikalske forbilleder. Til gengæld blev jeg positivt overrasket over EP’ens fjerde og mere poppede nummer “Emma”, og det er altså ikke fordi jeg bedre kan lide pop end støjrock – det er bestemt ikke sagen – men fordi  arrangementet virker mere overskueligt. I dette nummer har DØR NR. 13, efter min mening, fundet nøglen til det potentiale, som gemmer sig hos bandet. Teksten høres tydligere, og det instrumentale stykke, som står i stedet det traditionelle pop/rock-omkvæd, fungerer beroligende og virker overbevisende. “Emma” står som EP’ens højdepunkt for mig.

Læs også  King Krule - The OOZ

Afslutningsvis kan man konkludere, at DØR NR. 13  har formået at lave en debut-EP, som er uoriginal, og hermed mangler relevans, men til gengæld gemmer potentialet sig på sangen “Emma”, som er pladens højdepunkt, ligsom i de velskrevede tekster og den gode energi, som findes i numrene. EP’en er rodet og mangler form og karakter, og jeg sidder tilbage med en følelse af at være sur på DR og populærmusikkultur i det hele taget, for dens utallige gentagelser.