Foto: Stian Andersen

Tidligere Bands of Tomorrow Music Awards-nominerede Astrid S er endelig på banen igen med den nye single “Breathe”. 

Der er sket fantastisk meget for den blot 20-årige norske sangerinde, Astrid S, siden hun tilbage i 2014 udgav debutsinglen “2AM”. Udover at have turneret med australske Troye Sivan og arbejdet sammen med den canadiske popkomet Shawn Mendes på nummeret “Air”, så spredtes hendes forrige single “Hurts So Good” sig som en steppebrand, og med over 120 millioner streams på Spotify har nummeret ligget på hitlisterne i 21 lande. Og nåja, så vandt sangerinden tilbage i januar den anerkendte, norske Spellemannpris for Årets Nykommer.

Læs også  Loyle Carner - Pumpehuset

Det er dermed ikke underligt, at de mange fans af Astrid S har fundet de seneste 10 måneder uden ny musik uendeligt lange, men tiden er heldigvis blevet brugt fornuftigt på både turné og sangskrivning, og det er den nye single “Breathe” første bevis på.

Bag “Breathe” står et stjernehold af sangskrivere, der blandt andet har arbejdet for artister som The Weeknd, Frank Ocean, Ariana Grande og Rihanna. Nummeret er skrevet af Astrid S selv og Asia Whitacre, Oscar Holter og Rickard Göransson fra Wolf Cousins (Max Martins hold). Sidstnævnte står også bag produktionen af nummeret, og mixingen har Serban Ghenea fra Mixtar Studios sørget for.

2017 tyder på at blive endnu et spændende og begivenhedsrigt år for den unge nordmand, der desuden til juli er at opleve på dansk grund til Musik i Lejet.

Læs også  Weekendens essentielle udgivelser // Uge 42

Skyd weekenden igang med “Breathe” lige her: