Foto: Maria Gossé
Broen er klar med singlen “You (Detective)”, som eksemplificerer bandets særlige lyd og eksperimenteren med forskellige musikalske stilarter.
Det norske band Broen skrev for nyligt kontrakt med det store britiske pladeselskab Bella Union (som blandt andet har Father John Misty og Fleet Foxes under sine vinger), og i kølvandet på aftalen udgav de singlen “<3”, førstesinglen fra bandets kommende album. Nu er de klar med endnu et interessant udspil i form af singlen “You (Detective)”.
Den nye single viser endnu engang bandets eksperimenterende tilgang til popmusik, hvor elementer fra forskellige musikalske stilarter som R&B, rap, jazz og dub mikses på elegant vis. “You (Detective)” har en soulfuld og groovy feeling, som er i tråd med udtrykket på førstesinglen.

“Vi havde alle brug for en ny slags musik som var friere og inviterede til alle mulige forskelllige former for indflydelse. Musikken er udsprunget af vores forskellige baggrunde men med den samme lyst til at skabe noget, som ikke er begrænset. Vi er inspireret af alt fra Flying Lotus, Kendrick Lamar, Talking Heads og Paul Simon. Sammenspil og improvisation er en vigtig del af vores sangskrivning og spil – det holder musikken levende,” fortæller guitarist Lars Over Fossheim om det kommende albums lyd.

Læs også  Kelela - Pumpehuset

Broens kommende album er sat til udgivelse henover efteråret via Bella Union.

Broen var Ugens Upcoming sidst i marts, så du kan lære dem meget bedre at kende lige her.