Foto: Andreas Houmann

Det danske rockband Paper Tigers er ude med den nye single “On And On” og har annonceret forårstour. 

Paper Tigers har gennem de sidste par år vist stort format inden for britpop-lyden, og nu er bandet klar til at undersøge nye afkroge af deres originale lyd. Med den nye single “On And On” dyrker rockbandet en mørk, distorted lyd. Selvom beatet er tungt, er der masser af energi og fremdrift i nummeret, og forsanger Linus Valdemars vokal skinner stærkt igennem, og hjælpes på vej af et catchy og stilsikkert omkvædsriff. Singlen er blevet fulgt op af en lige så mørk og mystisk musikvideo, der udspiller sig i nattens mulm og mærke, kun afbrudt af live-klip med bandet.

Læs også  St. Vincent - MASSEDUCTION

Sammen med udgivelsen af “On And On” har Paper Tigers annonceret en række koncertdatoer for foråret:

Den 6. maj på Ishøj Kultur Cafe (+ support: Mansfield)
Den 12. maj på Bygningen i Vejle (+ Lowrider Betty)
Den 13. maj på Tøjhuset i Fredericia (+ Lowrider Betty)
Den 1. juni på Walthers Musikcafé i Skanderborg

Læs også  SPOT-festival 2018: Så er der åbent for "open calls"

Se den alternative rocktrios musikvideo til “On And On” lige her: