Foto: PR

I dag er den danske sanger J. Bruno ude med sin nye single “Believe In Love”. 

Den danske sanger og sangskriver J. Bruno er i dag aktuel med singlen “Believe In Love”, et eftertænksomt og ærligt nummer der tager kærligheden op til eftertanke. J. Bruno starter ud med konstanteringen, at “kun et fjols tror på kærligheden”, men ender dog med at overgive sig til sidst. Nummeret har nu været nummer et på P3’s Barometerlisten i flere uger i træk, så kærligheden er gengældt!

Læs også  J Hus - Pumpehuset

“Believe In Love” er et vuggende og svævende kærlighedsnummer, og er en fortsættelser fra J. Brunos forrige single “Don’t Be A Stranger”. Den tidligere single kredsede om fremmedhed og sortsyn, og nu kommer J. Bruno frem og erklærer sin kærlighed – til kærligheden. Om sangen fortæller J. Bruno:

“Man prøver at overbevise sig selv om, at man ikke længere tror på kærlighed. Man længes efter dengang, man endnu ikke havde mødt den. Man er blevet forladt, eller har mistet kærligheden på anden vis. Den længsel man føler er så overvældende, at man ikke ser anden udvej end at forkaste den. Men denne handling bekræfter det, man så ivrigt forsøger at afvise; troen på kærlighed lever i bedste velgående – på godt og på ondt”

“Believe in Love” er forløber for en EP, der udkommer i efteråret 2017. Henover sommeren kan du opleve J. Bruno til de to københavnske festivaler Summer In The City den 27. juli og til UHØRT den 18. august.

Læs også  Slowes udgiver singlen "Tell Me Why" forud for kommende EP