Foto: Dennis Morton

Det helt nye musikalske projekt Favor er ude med allerførste udspil, og det er et pastelfarvet og 80’er inspireret et af slagsen. 

Favor er et soloprojekt dannet af Jeppe Gade Hvirvelkjær, som med sin første single præsenterer sit publikum for en god gang neonsynth-pop, 80’er-inspireret disco/pop og ikke mindst masser af fest og farver.
Lyden i Favors univers er netop inspireret af 1980’ernes musik, og især popmusikken, men er i “Hole in the Heart” præsenteret i et helt nyt og friskt lys.

Historien bag sangen er egentlig en sørgelig en af slagsen, og Favor udtaler om “Hole In The Heart”:

Læs også  Vil du arbejde i musikbranchen? Ansøgningsfristen til Innovative Music Management nærmer sig

“Min veninde blev født med et hul i hjertet. Et fysisk hul – lige der – midt i hjertet. Hun har altid ment, at det hulrum har gjort det svært for hende at binde sig, men det er jeg ikke enig i. Når kærligheden bliver for ægte, eller kommer for tæt på, er vi mange som søger efter udvejen – en undskyldning for at komme væk. Vi er mange med et hul i hjertet.”

Selvom historien er sørgelig og med en eftertænksom tone, bearbejder sangen den på en håbefuld og kærlig måde, og med en musik så energisk og dansabel, at den passer perfekt til din fredag aften.
P3-vært Mads Gundersen uddyber dette aspekt:

“Favor er lækker synthpop, der giver dig lyst til at veksle alle dine penge til 2-kroner og smide dem efter den nærmeste arcade-hal. Det er positivt, opløftende og noget der bedst høres i lilla neon lys, med en drink i hånden, du ikke kan navnet på og det er også lige meget, for du spilder den alligevel, når du danser!”

Favor er et projekt, der har været undervejs siden starten af sidste år, og som nu er klar til at tage Danmark med storm med sin medrivende neonpop.
“Hole In The Heart” ligger forud for udgivelsen af Favors debut-EP, som forventes at udkomme til foråret næste år. Den er desuden én af ugens tilføjelser til vores liste med UIMODSTÅELIGE hits på Spotify.

Læs også  Videopremiere: Death Machines nye musikvideo emmer af dysterhed i et rødligt skær

Singlen er indspillet og co-produceret af Søren Christensen (The Blue Van, Nabiha, M.I.L.K.,
Fallulah), og du kan høre den lige her, samt se den farverige lyrics-video: