Foto: Anthony Huus

Den norske drømmepop-gruppe Band of Gold er tilbage med en helt ny single, der udkommer i morgen forud for deres kommende album i december. Allerede nu kan du eksklusivt høre den på vores danske premiere lige her. 

Band of Gold er efterhånden et meget anerkendt og velkendt norsk band, som efter deres selvbetitlede debutalbum stadig formår at holde fast i deres energi og forny den drømmende og poppede musik.
Bandet består af Nina Mortvedt og Nikolai Hængsle, og sammen laver de fængende og helt igennem smittende electro/drømme-pop.

Deres helt nye single hedder “I Wanna Dance With You Again”, og er på gaden i morgen forud for bandets andet album Where’s The Magic, der udkommer via Jansen Records den 1. december.
Sangen har en umiskendelig 80’er-vibe, som især høres i de tætvævede vokalarrangementer, det fremaddrivende tromme- og basbeat og ikke mindst de analoge, Twin Peaks-lignende 70’er synthesizerlyde.

Læs også  PREMIERE: Hør The Radar Posts nye single "Lifeline"