Foto: 60 minutes of When Saints Go Machine

I dag har dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX offentliggjort en surprise-koncertfilm og dj-session med When Saints Go Machine og Den Sorte Skole. 

Selvom CPH:DOX disse dage er i fuld gang, så er der i sidste sekund blevet tilføjet en vaske ægte overraskelse til festivalens program i form af en surprise-koncertfilm OG en dj-session. På fredag inviterer CPH:DOX til koncertfilm med When Saints Go Machine og symfoniorkestret Copenhagen Phil. Filmen bliver akkompagneret af en dj-session med Den Sorte Skole, alt sammen foregår i Bremen Teater.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Det lukningstruede Copenhagen Phil og When Saint Go Machine har tidligere i år spillet koncerter sammen under konceptet “60 minutes of…”, der på fredag har premiere som koncertfilm. Filmen varer cirka 30 minutter og indeholder fire sange fra den anmelderroste koncert, en række interviews og en masse flotte billeder og sublim lyd. Efter filmen vil der være paneldebat om musikken, og When Saints Go Machine, Copenhagen Phils huskomponister, Den Sorte Skole samt komponisterne Karsten Fundal og Christian Balvig medvirker alle i paneldebatten. Efter debatten vil både When Saints Go Machine og Den Sorte Skole spille uddrag af Den Sorte symfoni nr. 2 som dj-session.

Andet nyt fra CPH:DOX er, at den udsatte koncert med Avey og Abby Portner nu er sat til at afslutte årets koncertprogram med et live-show på Kunsthal Charlottenborg. Søskende-duoen skulle til at starte med have åbnet CPH:DOXs koncertprogram, men blev fanget i en snestorm, og kunne ikke flyve til landet. Koncerten er derfor rykket til søndag den 26. marts kl. 20.00 i Social Cinema på Charlottenborg.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Arrangementet med “60 minutes of When Saints Go Machine” starter på fredag den 24. marts kl. 18.30 på Bremen Teater, og der kan købes billetter her.