Foto: Emma Acs // PR

CPH:DOX inviterer til årets musikprogramlaunch i Bremen, som står i David Bowies tegn. Arrangementet byder på en eksklusiv visning af portrætfilmen ‘David Bowie: The Last Five Years’ og Bowie-fortolkninger af unge danske musikere.

Fredag den 17. februar 2017 lancerer CPH:DOX deres musikprogram og dedikerer aftenen til David Bowie. Arrangementet byder på den eneste danske visning af en ny dokumentar, David Bowie: The Last Five, som portrætterer David Bowie i hans senere år. Filmen indeholder sjældent arkivmateriale og giver et indblik i den afdøde kunstners sidste tid. Visningen bliver introduceret af filmens instruktør, Francis Whately.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

CPH:DOXs audiovisuelle koncerter kombinerer både film og musik, og på samme måde vil Bowies filmportræt blive akkompagneret af livemusik. De offentliggjorte navne, som i par vil bidrage med to fortolkninger af Bowies musik, er indtil videre Peter Skibsted (PEACH), Lin Rosenbeck (Navneløs), Kristoffer Beck (Shiny Darkly) og Emma Acs.

 

 

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno