Foto: Danny Cohen
Label: Matador Records / Playground i Skandinavien
Udgivelsesdato: Fredag den 13. oktober 2017

Det nyere stjerneskud inden for rockens sangskrivere, Courtney Barnett, og den rutinerede veletablerede Kurt Vile, har sammen skabt albummet Lotta Sea Lice, som er en hyldest til sangskriveri og venner og et resultat af glæden ved hinandens musik. På trods af, at ikke alle sange er opstemte og positive, virker albummet som en varm og dejlig erklæring, hvor man virkelig mærker respekten, som de to kunstnere nærer til hinanden.

Courtney Barnett & Kurt Vile – Lotta Sea Lice
4.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Et samarbejde mellem to allerede profilerede kunstnere med et overbevisende bagkatalog er ikke altid en opskrift til succes. Nogle gange kan, hvad der starter som en hypet supergruppe eller duo, desværre udvikle sig til en stilforvirring, og i værste tilfælde resultere i et produkt, der ikke står særligt essentielt i kunstnernes bagkatalog, men som blot er der. Dette er på ingen måde tilfældet med Courtney Barnett og Kurt Viles album Lotta Sea Lice.

Courtney Barnett opdagede Kurt Vile tilbage i 2011, da hun købte hans album Smoke Ring For My Halo, som hun delte en kæmpe glæde for med sin på den tid nye kæreste Jen Cloher. Efter at Barnett slog igennem med Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit, fik hun muligheden for at varme op for Kurt Vile på hans turne, hvor hun erklærede sin kærlighed for Kurt Vile og gav ham hendes første dobbelt EP A Sea of Split Peas. Vile blev herigennem en kæmpe fan af Barnett og begyndte at lege med idéen om at optage nogle sange sammen med hende, hvilket førte til, at han skrev albummets første sang “Over Everything”.

Læs også  J Hus - Pumpehuset

På denne meget simple sang, der handler om at skrive sange, præsenterer Vile og Barnett albummet ved at fortælle om, hvordan de hver især foretrækker at komponere musik. De to kunstnere taler til hinanden gennem sangens vers, der fører til nogle små, sjove og chamerende call and responses, som for eksempel når Vile fortæller om sin tinitus (“But these days I inhabitate a high-pitched high ring over things/So these days I plug em up”), hvor til Barnett synger om, hvordan hun skriver sange ved at høre dem over høje decibeller (”And then I crunch em up in headphones, cause why wouldn’t you?/You could say I hear you on several levels at high decibels”)

“Over Everything” viser meget godt fra starten fællestrådene mellem Barnett og Vile, hvor de begge to deler en meget eksistentiel tilgang til at skrive tekster. Det handler aldrig om noget større, end hvad der kan ses og røres, og de deler derfor begge denne chamerende, ydmyge og jordnære tilgang til sangskriveri, der virkelig kan mærkes hele vejen igennem alle albummets sange.

Lotta Sea Lice handler altså hovedsageligt om sangskriveri, som er begge kunstneres store passion. Albummets anden sang “Let It Go” handler om skriveblokade og om at skrive sange over mail, der derfor binder sig godt sammen med albummets femte sang “Continental Breakfast”, som behandler det at have venner, der bor på den anden side af verden, men stadig have en kontakt gennem musikken. Dette er med til at gøre Lotta Sea Lice interessant, da en del af sangen på albummet er blevet til når Barnett og Vile har været væk fra hinanden, enten på turné eller fordi de hver især bor i U.S.A. og Australien. Det er imponerende, at man kan fornemme en naturlighed og umiddelbarhed på albummet, trods en del af sangene er skrevet over mail-korrespondancer.

På albummet finder man derudover tre cover-numre, hvor man kan høre Vile spille Barnetts sang “Outta the Woodwork”, den første sang på hendes dobbel-EP, over for Barnett der spiller Viles sang “Peepin’ Tom” fra albummet Smoke Ring For My Halo.

Det sidste nummer, de laver et cover af, er “Fear is Like a Forrest”, som er en sang skrevet af Barnetts partner Jen Cloher. På disse numre kan man virkelig mærke, at de to kunstnere elsker hinandens musik, og numrene holder sig virkelig godt til pladens lyd og temaer. Det falder aldrig én ind, at sangene oprindeligt er skrevet til andre projekter, men de fungerer her som sange, der forbedrer Lotta Sea Lice i sin helhed.

Læs også  Mammút + Broen - Ideal Bar

Lyden læner sig på albummet op ad Kurt Viles musik med rødder i americana og folkerocken, så hvis man havde håbet på, at Courtney Barnett havde trukket Vile med over på sin energiske, fuzzrockede alternative rock-stil, som man kender den fra hendes nyeste album, må man desværre regne med at blive skuffet. Men det betyder ikke, at Barnett føles malplaceret. Tværtimod føles det meget naturligt, når hun spiller, synger og skriver sange i denne stil.

Læs også  Noel Gallagher's High Flying Birds - Who Built the Moon?

Albummet viser derfor en anden side af Barnett, der er super interessant. Generelt på albummet er der ikke tale om, at de forbedrer hinandens udtryk eller hiver hinanden i nogle stærkere retninger, men derimod komplementærer de hinanden på en meget overbevisende naturlig måde. Denne naturlighed, som man kan høre mellem de to kunstnere, er også albummets største force.

Lotta Sea Lice finder man Courtney Barnett og Kurt Vile i deres es, og de fremstår begge som to virkelig habile sangskrivere. Oftest skifter de med at synge hver deres vers og omkvæd, som virker imponerende godt, da deres sangstil minder om hinanden. De to eksistentielle sjæle finder hinanden utroligt godt hele albummet igennem, og passionen skinner igennem.

Hvad der kunne have været et album, som ville blive glemt i begge kunstneres respektive karrirere, står i sidste ende som et utroligt stærkt selvstændigt album. Dette kan måske skyldes, at Lotta Sea Lice ikke blot er skrevet af to kunstnere, der respekterer hinandens musik, men af to gode venner, der har det at skrive og høre hinandens musik som en essentiel del af deres eksistens og liv.

Anmeldelse