Foto: PR

Det danske rockband Communions har i dag delt musikvideo og annonceret Danmarksturné. 

Communions udgav sidste måned deres længe ventede debutalbum Blue, og i dag har de delt en flot musikvideo til nummeret “It’s Like Air”. Bandet, der er nomineret til Bands of Tomorrow Music Awards i kategorien Årets Rocknavn, har i samme omgang også fuldendt programmet for deres kommende tour med nye koncerter i Danmark. Den stemningsfulde musikvideo til “It’s Like Air” er instrueret af Casper Balslev, der fortæller følgende om videoen:

Læs også  King Krule - The OOZ

“I videoen ser man Communions gå gennem en sen del af livet. En vild, fri tur af banaliteter. En film, som handler om bandet, medlemmerne som personer, deres forhold til hinanden og verden, der omgiver dem. Visionen var at lave en film, som var ægte, stærk og romantisk.”

Communions drager ud i verden for at spille koncerter flere steder i Europa, og turen går i denne omgang også hele vejen til Japan. De fire drenge har til stor glæde netop også tilføjet fire danske koncerter til deres turné i henholdsvis Odense, Aalborg, Aarhus og København. Se datoerne og koncertbegivenhederne nederst i artiklen.

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 41

Se den flotte musikvideo til “It’s Like Air” lige her:

 

 

Danmarksturné datoer
Lørdag d. 30. september – Posten, Odense
Torsdag d. 5. oktober – Pumpehuset, Copenhagen
Torsdag d.12. oktober – Studenterhuset, Aalborg (dobbeltkoncert med First Hate)
Fredag d. 13 oktober – Voxhall, Aarhus