Foto: Jesse Lirola
Udgivelsesdato: den 27. januar 2017
Pladeselskab: Wichita Recordings

Cloud Nothings – Life Without Sound
4.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Cloud Nothings sliber kanterne og bringer melodierne i front på deres fjerde album.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendskab til Ohio-baserede Cloud Nothings, så er det efterhånden ved at være på tide. Bandet har allerede udgivet fire LP’er, hvoraf særligt Attack On Memory samt min personlige favorit Here and Nowhere Else har høstet topkarakterer verden over.

Cloud Nothings første udgivelser var præget af en enorm portion lo-fi, men allerede dengang stod det klart, at hjernen bag hele projektet, forsanger Dylan Baldi, besidder en evne til at skrive melodier, der kan hamle op med nogle af de største. Siden da er produktionen blevet skarpere og mere ren for hver udgivelse, hvilket har givet melodierne en stadig mere fremtrædende rolle i bandets lyd.
Kulminationen på Baldis mangeårige udvikling af hans sangskrivning er lyden af Cloud Nothings’ nyeste album, Life Without Sound.

Albummet åbnes med et sorgfuldt klaver, hvorefter Baldis vokal sætter sig til rette. Det er dog ikke den rå og vrede Baldi, man er vant til, men derimod en Baldi der virker søgende, forvirret og næsten helt blid. Cloud Nothings har altid været vrede, angrende og utilfredse, men på åbningsnummeret “Up To The Surface” lyder det til, at de er blevet mere modne og nu søger efter en plads i den verden, de har langet ud efter på de foregående albums.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Den mere indadsøgende, melodiske og (i mangel på bedre ord) tilgængelige stil forsætter på “Internal World” samt den næsten The Cure-glade single “Modern Act”. Den mindre støjende produktion betyder, at Baldis eminente melodier for alvor får sin plads i solen, og det er tydeligt, at de stortrives der.

Albummets helt store vinder er dog ikke melodierne men derimod Baldis vokal i sig selv. Baldi har hidtil været virkelig god på alt, hvad han har smidt på gaden, men på Life Without Sound overgår han rent vokalmæssigt alle tidligere udgivelser. Det følelsesmæssige register, Baldi har tilladt sig selv at hive frem, er langt større end førhen. Det er en sand fornøjelse at høre, hvor personligt knyttet han tydeligvis er til hvert et ord, der kommer ud over hans læber. Som på albummets usammenligneligt bedste nummer, “Enter Entirely”, der går hen og bliver et helt poetisk værk, når først Baldi lader sine følelser male musikken i endnu højere grad, end instrumenterne i sig selv er i stand til.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

De mere højenergiske, dystre eller støjende numre, i stil med det vi fik serveret på Here and Nowhere Else, har dog også fundet vej til albummet gennem “Darkened Rings” og “Realize My Fate”. På trods af mine store kærlighed til lige netop Here and Nowhere Else, så ødelægger lige netop disse numre lidt af Life Without Sounds’ helhedsoplevelse. Det er uden tvivl ikke hensigten, men det føles mere som et forsøg på ikke at træde for mange gamle fans over tæerne ved igen at gå nye veje med musikken.

Læs også  Opsamling: Læs vores album-anmeldelser fra første halvdel af 2017

Life Without Sound er uden tvivl det mest helstøbte værk, vi endnu har hørt fra Baldis kyndige hånd. Og når det ikke er Cloud Nothings bedste album til dato skyldes det udelukkende, at de med tidligere udgivelser har sat barren så forbandet højt, at der skal et mindre mirakel til for at nå derop. Cloud Nothings åbner 2017 med et brag, og jeg har allerede fundet soundtracket til resten af mit år.

Du kan opleve Cloud Nothings live, når de den 1. marts gæster Loppen i København.

Anmeldelse