Foto: Morten Agerby
Label: Echo Out CPH/Cream Only Records
Udgivelsesdato: Mandag d. 4. september 2017

Rapperen Chewbacca solodebuterer smukt på EP’en Patina

Chewbacca – Patina
5 Anmeldelse
Anmeldelse

Siden omkring år 2000 har hiphop-gruppen Dialekten leveret solide rim, finurlige blæsere og tunge beats til den danske hiphopscene. Nu er Chewbacca aka Mr. Abs aktuel med sit første soloudspil, og EP’en Patina må betegnes som en virkelig flot debut.

Patina byder på gæsteoptrædener fra både Nota Bene og Dj30 fra Dialekten og pladen er overordnet set tro mod hiphop-genren. Chewbacca formår dog alligevel at tilføje lag, som man sædvanligvis kun sjældent støder på indenfor genren.
For det første byder albummet hele vejen igennem på den lækre lyd af akustiske instrumenter. For det andet er udspillet bemærkelsesværdigt melodiøst, og for det tredje trækker Chewbacca i løbet af de i alt otte numre heftigt på både jazz-, bossanova- og soultraditionen.
Dette gør tilsammen, at man som lytter oplever Patina som et både organisk og meget tredimensionelt udspil.

Læs også  Sløtface - Try Not To Freak Out

EP’ens instrumentale del lægger hele vejen igennem en både fantasifuld og solid bund, og Chewbaccas stemme og nærmest magiske evne til at sy ord sammen fuldender indtrykket.

I dag virker tingene indlysende// jeg sidder inde i skyggen med tanker om barndommen og rødder herfra og til Vendsyssel”

rapper han på “Lad nålen dropp”, og denne form for privatnostalgi er karakteristisk for flere af numrene. Men Chewbacca søger både indad og udad i løbet af albummet.
Han veksler hyppigt mellem det konkrete, der kommer til udtryk på numre som “Politik & bullshit” og den mere vage refleksion, der i særgrad præger titelnummeret “Patina”.
Samtlige af EP’ens numre er stærke, men på titelnummeret går elementerne for alvor op i en højere enhed. “Patina” er på én gang sentimentalt og hårdt, det er dystert og samtidigt helt enormt smukt.

Læs også  Ariel Pink - Dedicated to Bobby Jameson

Chewbaccas første EP er godt tænkt, godt produceret, og ja, egentlig bare godt. En forrygende præstation.

Hør Patina her:

 

Anmeldelse