Foto: Simon Birk
Venue: Teatermuseet i Hofteatret
Dato: den 10. februar 2017

Det var en fuldendt aften, da den danske duo gav anden ud af i alt tre koncerter, i forbindelse med den københavnske Frost Festival.

Cancer – Teatermuseet i Hofteatret
5 Anmeldelse
Anmeldelse

Danske Cancer er et af de bands, jeg finder allersværest at placere i en boks. De synes at høre til i samme genre som hvad end nyankommerne Lowly, og resten af den bølge af højst kompetente, og eksperimenterende danske bands der i øjeblikket skyller igennem landet gør. Cancer består af Nikolaj Manuel Vonsild, kendt fra When Saints Go Machine, og Kristian Finne Kristiansen, kendt som Chorus Grant. Sammen laver de smuk og sanselig pop og/eller rock, som jeg tidligere har sammenlignet med både psych og 90’ernes alternative rock. Begge sammenligninger uden helt at ramme hovedet på sømmet. Cancer laver, kort sagt, spændende musik, og på trods af at begge musikere har gang i andre projekter, føles det på ingen måde som et sideprojekt.

Men nok om min utilstrækkelighed når det kommer til genredefinitioner. Cancer er Frost Festivals resident artist, og giver hele tre forskellige koncerter i tre forskellige bandkonstellationer og tre forskellige venues. Aftenens koncert er nummer to ud af de tre, og foregår i Teatermuseet i Hofteatret ved Christiansborg. Den foregående koncert var en duokoncert, og den efterfølgende bliver en flygelkoncert, men i aften er publikum vidne til en bandkoncert. Det vil, som man måske kan regne ud, sige at Cancer i aften er gået fra duo til kvartet, med trommeslager og bassist på slæb.

Publikum varmes op af duoen KYO, som festivalens direktør Mikael Pass informerer os, er håndplukket af hovednavnet selv. Ligeså tæt på norske Kygo som navnet er, ligeså langt fra er deres musik. Den eksperimenterende duo giver et set af uafbrudt lyd, der svinger fra noise til electronica, med beats der konstant etableres og forsvinder igen. Herefter træder Cancer på scenen.

Bandet lægger ud med den uimodståelige single ”Esca” fra det netop udkomne album Totem. Vonsild etablerer sig selv som frontvokalist, med hvidt tøj fra top til tå, i kontrast til resten af bandets mørke påklædning. Han traver rastløst rundt på scenen, som et alt for stort kattedyr i et alt for lille bur, og skaber en spænding og en følelse af noget uforløst på scenen. Sammen med lyssætningen, der består af elpærer i dæmpet glød og laserlignende lygter der når hele vejen gennem rummet, er han det visuelle holdepunkt. Hen mod slutningen af koncerten bevæger han sig bag om bandet under en sang, hvilket giver en fed og, ganske passende, teatralsk effekt.

Projektet Cancer er født ud af Vonsilds fars død, og det giver derfor mening at det meste af koncerten holdes i et afdæmpet og skrøbeligt tonefald. Musikken skifter mellem iørefaldende omkvæd, og mere udflydende og eksperimenterende stykker. Smukkest er det, når Vonsild og Kristiansen harmoniserer med hinanden. Det er egentlig ikke fordi, at Kristiansens stemme er usædvanligt dyb, men sat op imod Vonsilds engleskønne falset, giver den alligevel en skøn kontrast. Effekten er rørende, og giver associationer til den amerikanske avantgarde popmusiker Julia Holter.

Hele aftenen gik op i en højere enhed. Gruppens velskrevne sange, de tunge rokoko omgivelser, bandets kompetence, lyset der bølgede omkring musikerne. Hvis du er en af de heldige der har fået billetter til den forestående flygelkoncert med Cancer, skal du i gang med at glæde dig. Jeg tør godt garantere, at det bliver noget ud over det sædvanlige.

Anmeldelse