Foto: PR

Den norske festival By:Larm fejrer i 2017 deres 20 års jubilæum. Nu åbner festivalen op for demoindsendelse for håbefulde bands, der vil på plakaten når festivalen løber af stablen i Oslo i starten af marts.

Den norske festival By:Larm har i sin 20 års levetid udviklet sig til en af verdens førende og mest markante branchefestivaler når det kommer til upcoming artists. Navne som blandt andet Robyn, , Agnes Obel og Lykke Li har alle brugt Oslo-festivalen som springbræt for deres musikalske karrierer.

Nu åbner festivalen op for demoindsendelse for alle de bands, der gerne vil på plakaten og spille til festivalen, der løber af stablen fra den 1. til den 4. marts 2017.  En jury, der er udvalgt af festivalen, vil gå igennem de cirka 1500 kunstnere der sender demoer ind, og til sidst udvælge hvem der skal spille i Oslo til foråret. Ud af programmets 100 navne, er cirka 20 af pladserne reserveret til kunstnere, der udelukkende er valgt ud fra deres potientiale og styrken på deres demoer.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

Der er indsendelsesfrist for alle danske kunstnere den 11. november, og du kan sende dit bands demo ind her.