Foto: Color Berlin

Den britiske sangerinde Ray BLK har netop delt det laidback og soulede track “Doing Me”. 

Med en unik blanding af soul, R’n’B og hiphop udforsker britiske Ray BLK genrerne, senest på singlen “Doing Me”. Sangerinden, der bærer det borgerlige navn Rita Ekwere, er født i Nigeria, men er opvokset i Sydlondon. Ray har skrevet sange siden hun var meget ung, men det var først på universtitet, at hun begyndte at dykke ned i sine gamle optagelser og sange, og starte projektet seriøst op. I sin lyrik drager Ray mange paralleller til hiphoppen, og hun fortæller selv følgende:

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

“Jeg fortæller det, som det er. Den musik jeg elsker er den, der ikke pakker noget ind. Så kan man virkelig relatere sig til det. Jeg lytter enormt meget til rap, hvor det næsten altid er sådan, så indflydelsen kommer nok derfra. Det er vigtig for mig at stå på mål for noget, og at min musik står på mål for noget. Så det er emner, der er virkelig vigtige for mig.”

Efternavnet i hendes kunstnernavn står for de værdier, som Ray lever efter: “Building, Living, Knowing”. Ray kom frem på musikscenen med nummeret “50/50” fra 2015, og har siden udgivet mini-albummet “Durt” i 2016. I januar vandt Ray BLK den prestigefyldte titel som “BBC Sound of 2017”. Omkring den oplevelse fortæller Ray:

 “At vinde BBC Sound of 2017 må være det mest overraskende der nogensinde er sket for mig. Jeg er i særlig grad stolt af at være en del dette års liste, da den er så fyldt med talent, hvor flere er uafhængige artister som mig selv. Jeg håber virkelig at det inspirerer den næste generation af musikere.”

Lyt til “Doing Me” med RAY BLK lige her:

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno