Foto: PR
Label: HeavenIsAPlaceOnEarth Productions
Udgivelsesdato: Lørdag den 7. oktober 2017

Københavnske Boys From Heaven tager dig med på en rejse tilbage til 80’erne spækket med saxofon, vokalharmonier og klichéer på stribe. 

 

Boys From Heaven – No Way! But Anyway (EP)
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Forestil dig at Journey havde besluttet sig for at hyre Men At Works forsanger, Colin Hay, til deres seneste album. Et album udelukkende bestående af Toto cover-numre.

Det er i grove træk den følelse, man sidder tilbage med efter for første gang at have hørt “Unburned”; åbningsnummeret på københavnske Boys From Heaven’s EP No Way! But Anyway. 80’er-inspiration efter 80’er-inspiration står på spring, og man er allerede efter få minutter blevet bombarderet med svedig saxofon, piano og helt uhørt vellydende vokalharmonier.

I modsætning til de mange paradierende og ligegyldige moderne 80’er-bands (jeg kigger på jer, samtlige nyere glam rock-artister), så er det syv mand store orkester, Boys From Heaven, på en færd. En færd, hvor endemålet ikke blot er at genoplive 80’ernes mere poppede og grandiose tilgang til rock, men også at sætte deres eget præg på en genre, de tydeligvis har en stor forkærlighed og respekt over for. No Way! But Anyway består af fire sange, der groft sagt kan opdeles i to. Rent lydmæssigt i hvertfald. I front for bandet står nemlig både forsanger Chris Catton samt lead-guitarist og forsanger Mads Schaumann, der har delt sangene ligeligt imellem sig, og hvis stemmer og udtryk er forskellige som nat og dag.

EP’ens første del er med Schaumann ved roret, og kendetegnet for denne er en jubeloptimistisk tilgang til rocken, hvor saxofon, vokalharmonier og soli har fået frit spil. Det er legesygt, det er ambitiøst, og det er, ikke mindst, så velkomponeret og gennemført, at man ikke kan undgå at sidde tilbage med et stort smil på læberne.

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 49

De mange farver erstattes dog af en noget mere seriøst og tung anden halvdel, når først Catton overtager styringen på 1. singlen “Back To You”. Pianoets dominerende rolle samt Cattons mere rå vokal giver i højere grad indtrykket af hard rock-inspiration og navne som Toto falder hurtigt én ind. Der er dog ingen tvivl om, at vi stadig har med Boys From Heaven og ikke et tilfældigt coverband at gøre, hvilket i høj grad bliver etableret på EP’ens sidste nummer, “So Long Ago”.
Stærk og medrivende historiefortælling, udgivelsens nok bedste vokalpræstation og vokalharmonier, der får hårene til at rejse sig. Boys From Heavens store styrke har indtil videre været deres store armbevægelser, men det er alligevel her, at de beviser, hvor stærk deres sangskrivning er. Hjælpemidlerne og instrumenterne er sparsomme, men resultatet er forbløffende, og er en fænomenal afslutning på en i forvejen vellykket EP.

Læs også  Kelela - Pumpehuset

Efter at være blevet blæst bagover ved de første par gennemlytninger, begynder der dog at optræde enkelte områder, hvor man godt kunne ønske, at Boys From Heaven var blot en anelse skarpere. Opdelingen af EP’en mellem de to sangere, kan få udgivelsen til at virke som en split-EP mellem to bands, snarere end en samlet udgivelse. På en længere udgivelse, ville udnyttelsen af begge sangere uden tvivl give et potentielt album en stærk dynamik, men på så kort en udgivelse som denne, skal man træde varsomt, for at helhedsindtrykket ikke kommer til at virke skizofrent. Det gør det langt fra her, men Boys From Heaven bevæger sig stadig i et grænseland, hvor de skal finde ud af, om hver af de to sangere skal repræsentere hver sin side af bandet, eller om der skal findes et øget fokus på samspillet mellem de to.

Læs også  Weekendens Essentielle Udgivelser // Uge 49

På trods af dette er No Way! But Anyway nok den stærkeste og mest gennemarbejdede danske debutudgivelse, jeg har lagt ører til i år. Boys From Heavens lyd og sangskrivning er allerede på dette tidlige tidspunkt i deres levetid så helstøbt, at det er er svært at tro, at pladeselskaberne endnu ikke har fået øjnene op for dem. Og så er det vist også blevet tid til lige at give No Way! But Anyway endnu en tur gennem anlægget.