Foto: PR

Den 1. april 2017 løber Bands of Tomorrow Music Awards af stablen for femte gang, og vi vil løbende præsentere de nominerede og optrædende kunstnere. Vi har glædet os til at kunne offentliggøre den danske rapgruppe De Danske Hyrder som live act til BOTMA. Bliv klogere på bandet lige her. 

De Danske Hyrder udgav i fredags deres trejde album med titlen DDH, og så er de netop blevet offentliggjort som live act til Bands of Tomorrow Music Awards sammen med rap/soul-duoen BROER og electropop-sangerinden Vida Sophia. Den syv mand store rapgruppe er de seneste år blevet kendt for sangene “Med Mine Drenge”, “Billige Bajere” og deres helt vilde live shows. Vi har spurgt drengene i De Danske Hyrder, hvad vi kan forvente os af deres koncert, og hvad fremtiden mon bringer for bandet.

Læs også  Bands of Tomorrow søger musik- og skriveglade praktikanter

Den 1. april ser vi tilbage på musikken fra 2016, og hylder alle dem, der var med til at gøre året til noget nyt og specielt. For De Danske Hyrder var 2016 et stort år. De fik slået deres navn fast på den danske musikscene, og har i den forbindelse signet med pladeselskabet Playground Music.

“I 2016 har vi spillet en masse koncerter, lavet et album færdigt og fået pladekontrakt. Der har været virkelig mange højdepunkter, men af de største var vores udsolgte Lille Vega koncert, der efterfølgende blev kåret som årets koncert i Lille Vega. 2016 har været året hvor tingene begyndte at tage fart.”

Det er ikke kun deres attitude, mod og direkte tekster, som De Danske Hyrder er blevet kendte for. Da bandet rummer intet mindre end syv mand, så er deres liveshows blevet utroligt populære, og især deres koncert i Lille Vega blev en stor success. Vi ser frem til ogsåat feste med De Danske Hyrder, og spurgte dem, hvad vi kan glæde os til. Svaret var simpelt:

“En fest! God musik og godt humør!”

De Danske Hyrder har også startet det nye år stærkt ud, og er aktuelle med deres tredje album DDH. Hvad har fremtiden nu at byde på for De Danske Hyrder?:

Læs også  Anna of the North: Jeg ville ønske, at jeg kunne opleve musikken på ny, som var det for første gang

“I 2017 udgiver vi vores nye album, DDH. En plade der har været 3 år undervejs, som vi glæder os utrolig meget til at præsentere for folk. Derudover skal vi spille en masse koncerter. Vi rammer blandt andet en del festivaller til sommer. Vi skal drikke en masse bajer, have en masse gode oplevelser og spille for en masse dejlige mennesker! 2017 kan kun blive en succes!”

Tilmeld dig facebookeventet og køb din billet her, og hold desuden øje med siden og vores sociale medier for flere offentliggørelser.