Foto: PR

Den danske rockgruppe Blå Nætter markerer starten på et nyt kapitel i deres musikalske karriere med den nye single “Plads til Tårer”. 

Kvintetten Blå Nætter udgav sommeren 2015 deres debut-EP Hvorom Alting Er, som bød på fem dansksprogede numre, der centrerede omkring en rock/folk lyd og en skarp lyrik. I dag udgiver de københavnbaserede unge mænd deres første single siden debuten, som med et karakteristisk temposkift fra deres tidligere musik og drømmende klange, forsøger at hive lytteren med ud af mørket.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Forsanger Simon Olsen siger om nummerets håbefulde univers: For mig er sangskrivning et værktøj, der hjælper mig, når livet viser sine sorte sider. Jeg håber, at man som lytter vil kunne spejle sig og blive støttet i kraft af det håb som sangen indgyder.”

“Plads til Tårer” er stilsikker i sit musikalske udtryk, der stadig læner sig op ad en vintage rock lyd, som vi kender den fra for eksempel C.V. Jørgensen. Alligevel krydres den med en fin synthsolo, som beviser gruppens udvikling fra 2015 til et splinternyt og håbefuldt år 2017.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

“Første gang vi spillede nummeret live, kunne vi mærke, at der skete noget blandt publikum – folk dansede. Det hører til sjældenhederne til vores koncerter, så vi fornemmede, at vi havde ramt noget rigtigt,” udtaler gruppens pianist Jacob Rasmussen.

Hør “Plads Til Tårer” og se den ligeledes nye musikvideo lige her: