Berg giver stemme til den ensomme og stille pige i klassen

Foto: Berg // Thomas Peber Sørensen (Pressebillede)

Med en blanding af trap, pop, afrobeat og drill, inviterer Berg lytteren med ind i en personlig verden af ensomhed, håb og personlig styrke på sin seneste single

Den upcoming stjerne Berg, har for nyligt udgivet singlen: “Josefine”, som tager afsæt i en personlig fortælling om at finde sin plads i verden. Narrativet er bygget op omkring “Josefine”, der er den stille og ensomme pige i klassen, som mangler nogen, der siger, at hun er god nok. Berg stiller sig som en objektiv fortællerstemme, der afvikler pigens historie, og giver hende den styrke, som hun søger.

Sangen omsluttes af Bergs organiske vokal, der i store fraseringer udfolder sit potentiale i et elektronisk lydunivers. Sangens pulserende fundament af tunge beats suppleres dog af karakteristiske strygere, der lægger en følsom hinde over sangens udtryk. “Josefine” er derved multifacetteret i sit udtryk, der blander klassiske dansable rytmer i en fusion af trap, pop, afrobeat og drill.

Berg har et talent for at lukke op for personlige fortællinger i storslåede lydbilleder, der omfavner hendes overlegne vokal og er klart en kunstner, man bør have på sin radar.

Lyt til nummeret her!

Tags:
Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com