Foto: PR

Tidligere denne måned kunne Baby In Vain-trommeslageren Benedicte Pierleoni annoncere sit soloprojekt under navnet Bene, og nu er kun klar med hendes første musikvideo.
For et par uger siden offentliggjorde Benedicte Pierleoni soloprojektet Bene, og løftede samtidig sløret for, at hendes debut-EP Forgotten Memories er på vej. Sammen med offentliggørelsen af projektet udgav Bene førstesinglen “Lost Cause”. En elegant og hjertelig popsang, der er meget langt væk fra Baby In Vains tunge grungerock. I dag har Bene kunne offentliggøre en musikvideo til førstesinglen “Lost Cause”. Omkring videoen fortæller Bene:
“Videoen til Lost Cause er lavet af Tue Blichfeldt og indkapsler en hyggedag “in the life of Bene”. Idéen til videoen kom af, at vi ville bruge et godt gammeldags handycam, hvor alt lidt ligner et flashback til en badeferie på Tenerife i 00’erne, til at skabe en slags videodagbog over en random dag i København i selskab af mig. Vi lavede en lang liste med random ting, der kunne være sjove at lave, og steder, der kunne være sjove at besøge. Dertil prøvede vi at fange den umiddelbarhed, som også går igen i sangen.”
Bene udgiver debut-EP’en Forgotten Memories den 7. april, og i den anledning holder hun gratis release-koncert på Bremen Teater. Indtil da kan du se den nye video til “Lost Cause” lige her:

 

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno