Foto: Jannie Ravn Madsen
Scene: Pandæmonium
Dato: Lørda gden 24. juni kl. 01.15

 

Fredagsprogrammets absolut sidste navn bød på okkult midnatsmesse på russisk.

Batushka – Copenhell 2017
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Siden udgivelsen af det anmelderroste debutalbum, Litourgiya, har det mystiske black metal-band fra Polen, Batushka, skabt en mindre kultstatus omkring sig. Det var derfor også et godt fyldt Pandæmonium, der stod klar til at opleve Batushkas okkulte natteseance.

Indsvøbt i mørke munkekutter bevægede de maskeklædte medlemmer fra Batushka sig ind på scenen, mens der blev viftet med røgelse og messet faretruende hymner på klingende russisk.

Foruden at spille en fantastisk melodisk metal, der kombinerer klassiske black metal-elementer med inspiration fra længst glemte munkehymner, er en stor del af Batushkas koncert bygget op omkring det teatralske.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Udover at samtlige medlemmer skjuler deres indentiteter bag masker og kutter, som det blandt andet er kendt fra svenske Ghost, var scenen pyntet som en gotisk kirke med alterbord, stearinlys, røgelse og diverse relikvier og artefakter.

Selvom scenen så enormt imponerende ud og virkede decideret ærefrygtindgydende, blev de mange muligheder, som artefakterne lagde op til, alt for sjældent benyttet. Der blev viftet med lidt røgelse, løftet et enkelt kranie samt, til allersidst under “Yekteníya VIII”, tilbedt et relikvie forestillende Litourgiyas albumcover. Men udover dette gjorde Batushka aldrig en ekstra indsats for at skabe illusionen om, at vi var vidne til en decideret messe i Batushkas kirke.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Én ting, der dog fungerede, var musikken. Batushkas særegne blanding af munkesang, messen og black metal var som skabt til netop denne scene og dette tidspunkt, og publikum var tydeligvis modtagelige. Det vil sige, det publikum, der altså ikke havde drukket sig så fulde under Five Finger Death Punch, at de ikke var i stand til bare at holde kæft og nyde den enestående oplevelse, der udformede sig lige for næsen af dem. Der blev heldigvis tysset gevaldigt på dem, og de forsvandt da også gradvist over mod Biergarten, hvor musikken var lidt mere lettilgængelig.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Under sidste halvdel af koncerten, der ikke overraskende “blot” var en gennemspilning af de otte numre fra Litourgiya, begyndte black metal-leadvokalen at drukne i munkenes messen.

De skærende kontraster mellem den storslåede og smukke munkesang samt den grimme og aggressive black metal-vokal er essentielt for Batushkas helhedsindtryk, hvorfor det var så ærgerligt, at vi blev snydt for netop denne.

I sidste ende var Batushka dog en oplevelse, der fungerede på et meget højere plan end blot lyd og sceneshow. Det var en nærmest spirituel og religiøs oplevelse, og da man efterfølgende forlod pladsen, var det med en følelse af, at man netop havde bevidnet noget helt unikt.

Anmeldelse