Foto: Nicklas Krarup Larsen
Venue: Loppen
Dato: Fredag den 22. September 2017

Barselonas midterskilningsdrenge flirtede med publikum – især det kvindelige – og bragte catalanske temperaturer til et tætpakket Loppen fredag aften med deres vellydende barca-pop.

Barselona – Loppen
3 Anmeldelse
Anmeldelse

Temperaturene havde nået sydeuropæiske højder, allerede inden de fem Barca-drenge gik på scenen fredag aften. Barselona-bagmændene Rasmus Theodor og Rud Aslak på keys og vokal havde som sædvanligt hentet hjælp fra de tre venner på guitar, bas og trommer, der tilsammen bragte Barselonas tropiske lydunivers til live både med sange fra gruppens soundcloud-mixtapes og fra den nye debut-Ep, Drengepop.

Men selvom drengepoppen var intakt, så virkede bandet meget fraværende i størstedelen af tiden, og det var først i koncertens sidste numre, at Barselona nåede ud over scenekanten – hvilket de så til gengæld gjorde både musisk og fysisk.

Aftenens support blev leveret af Girls’ Night Out, som består af Terkel Atsushi Røjle fra Virgin Suicides i front og med øvrige bandmedlemmer fra ANYA, IAMJJ og CTM. Især Atsushis lyse falset sendte tanker til andre danske bands som Mew og Oh No Ono, og deen imponerende vokal svævede sikkert over et stort 80’er univers mættet af tætte trommer og synth-temaer spillet på Mac-tastatur. Girls’ Night Out fik i den grad varmet Loppen op, inden aftenens hovedpersoner trådte på scenen.

Læs også  Mammút + Broen - Ideal Bar

Jublen var stor, da bandet med stor lyd og uendelige guitartoner byggede op til forsanger Rud Aslaks indtræden på scenen, og spændingen blev herefter hurtigt forløst af de varme og dansevenlige toner fra “Når Tiden Er Gået”, der også åbner Barselonas EP Drengepop. Aslaks vokal var præcis lige så flabet og skæv, som man kender den fra indspilningerne, men det overordnede udtryk var, takket være de markante live-trommer og de mange guitar-soloer, en del hårdere end indspilningernes polerede lydbillede – hvilket kun klædte live-oplevelsen. Der var derfor også tidligt en fed energi i EP-numre som “Pige Og Dreng” og det autotunede og koklokke-bårede dansehit, “Alene Hjem”, hvor man især i sidstnævnt tydeligt kunne fornemme den lidt skæve kønsfordeling, da en dominerende kvindelig fælles røst skreg med på ordene, “Piger med pandehår var ikke, hvad jeg havde troet!”.

Dog druknede vokalen desværre til tider i snak fra publikum i et stille nummer som “Dansegulvet” og under en alt for høj synth-lyd på “Aber”. En af aftenens højdepunkter var “Sidste Sang”, som, udover at have en virkelig velfungerende dynamik også havde en nærmest fortryllende effekt gennem Aslaks slo- mo vokal og de fængende melodier fra klaveret i omkvædet og whammy-guitarens rumklang. Kort efter blev energiniveauet skruet gevaldigt op, og koncerten blev afsluttet af en tretrinsraket med hitsene “Charter”, “Barcelona” og “Pandehårspiger”.

Læs også  Blaue Blume - Sobs (EP)

Det er stort set altid et plus i min bog, når der bliver crowdsurfet. Og selvom det også var fedt, da Rud blev båret ud i publikum, så var det faktisk endnu federe i sekunderne lige inden hoppet. Her havde han en attitude og en kontakt med publikum, som resten af koncerten virkelig savnede. Samme attitude og kontakt kom dog frem i “Pandehårspiger”, hvor han i sidste energiske nummer spejdede ud over publikum fra toppen af en højtaler. Det ville have været perfekt, hvis denne energi var kommet frem tidligere, og hvis koncerten også havde været en smule længere.

Læs også  Noel Gallagher's High Flying Birds - Who Built the Moon?

For Barca-lyden var der hele koncerten igennem, men det var som om, at bandet ikke helt selv var med. Rud kiggede ofte ned i gulvet, der var ikke meget publikumskontakt mellem numrene, og det virkede ikke som om, at bandet var ovenud glade for at stå på scenen sammen. Måske var de tømmermændsramte efter en vild Odense-fest dagen før, eller også var kontakten og flirten, forståelig nok, nærmere rettet mod de mange pandehårspiger frem for en pandehårsdreng som mig.

Heldigvis smed de afslutningsvis guitaren på scenen og lod den feed’e længe, indtil der kom en lydmand og slukkede. Det er klart en af de fedeste måder at slutte en koncert af på. Period.

Anmeldelse