Foto: Sophus Wolf
Udgivelsesdato: Fredag den 8. september 2017
Label: ArtPeople

Den efterhånden meget omtalte pop-duo, Barselona, er nu ude med deres allerførste officielle EP-udgivelse. Som opfølger på gruppens tre singler ”Pige og Dreng”, ”Barcelona” og ”Alene Hjem” har du nu en samlet EP med hele seks tracks – heriblandt de tre singler. EP’en Drengepop kommer cirka ét år efter Rud Aslak og Rasmus Theodor stiftede gruppen.

Barselona – Drengepop (EP)
5 Anmeldelse
Anmeldelse

Barselona er en gruppe, der, trods sin unge alder, har styr på sin lyd. Allerede på deres tre mixtapes udgivet i 2016, vidste man, hvad der var med at gøre: Eksotisk, umiddelbar og drømmende teenage-pop. En lyd der lader til at være hip i øjeblikket. Grupper som Franske Piger og Sjæl i Flammer er andre bands, der bevæger sig i samme boldgade, men Barselona er blandt dem, der har sine hoveder længst ude af busken. Og med Drengepop er det ikke svært at antyde hvorfor.

Læs også  Lowly - Brønshøj Vandtårn

På pladen er tre uhørte sange. Den første indleder EP’en med lyden af en gående person, i hvad der kunne tænkes at være en lejlighedsopgang, til lyden af let klaverspil og svævende guitartoner. Herefter åbner sangen sig op, og pludselig er man midt i en uptempo, catchy feel-good sang kaldet ”Når Tiden er Gået”. Ruds vokal kommer på, og man forstår allerede her, hvad der har gjort Barselona til det stormende upcoming band, det er blevet hypet til at være. Den velskrevne popsang er en term, gruppen synes at være ret velkendte med.

Men Barselona er andet end blot catchy hooks og fængende melodier. “Dansegulvet” der er tredje sang på EP’en, er en mere tilbagelænet, interlude-lignende sang med Ruds messende vokal i fokus. Sangen er forstærket af vocoder og robotsynth. En anderledes sang fra drengene, der dog formår at beholde Barselona-lyden med de mange 80’er synths og klintrende spring-guitar. Det er dog en sang, der er mere udfordrende at lytte til i modsætning til de andre. Der sker ikke nær så meget, hvilket har sin charme.

Den mest interessante sang på Drengepop er den sidste i rækken –  der passende nok hedder “En Sidste Sang”. En mere melankolsk side af gruppens musikunivers kommer her til udtryk – især i verset med det halftimede trommebeat med swell-pad- synth og tung bas. Her får Ruds vokal igen stor plads til udfoldelse og til at ytre sine tanker om skuffende kærlighed. Den triste atmosfære, der florerer i denne sang, er noget, der klæder gruppen rigtig godt – og noget der skiller sig ud fra deres andet mere kække materiale. Men med det let autotunede og fremaddrivende omkvæd kommer den drømmende Barselona-vibe stadig til udtryk. Det er virkelig en velskrevet sang.

Læs også  Courtney Barnett & Kurt Vile - Lotta Sea Lice

Alt i alt er Drengepop en solid popplade, der formidler gruppens identitet flot. Barselona er et band, der skiller sig ud fra de andre i klassen og med deres udtryk og deres meget sikre stilbevidsthed, er de et band med en friskhed, der synes at puste nyt liv i den danske musikscene.

Og så er de et band, der passer perfekt til Danmark anno 2017. I en tid hvor popmusikken næsten udelukkende er præget af store kommercielle popproduktioner, er det befriende med et band, der laver popsange, men på en ny, original måde. En måde, der afspejler sig i 2017’s samtidigt eksperimenterende tid.