Foto: Sharin Christiansen

Hvad får man, når man krydser et udsolgt Store VEGA med en amerikansk gudinde? I aftenens tilfælde en ekstraordinær koncert, hvor hovedpersonen Jillian Rose Banks formåede at få følelserne helt ud på tøjet med publikum i sin hule hånd.

BANKS – Store VEGA
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Hun har udgivet to fænomenale album og fået høj status på den alternative pop-scene. Anmelderne elsker hende, og i dag fik jeg bekræftet hvorfor.
For BANKS er ikke blot en hammerdygtig sangerinde, hun er også en genial entertainer, der ved, hvordan et show skal skrues sammen.

Læs også  Mammút + Broen - Ideal Bar

For pokker hvor den scene klæder hende. En syret, men utrolig holdbar, kombination af elegance og råhed resulterede i en meget nærværende performance, jeg vist ikke var den eneste, der faldt pladask for.
Med et stærkt bagkatalog lå det lige i kortene, at setlisten boomede af publikumsfavoritter og med sange som “Waiting Game” og “Weaker Girl”, stod jeg i en klump af 1500 lykkelige VEGA-gængere.

Der var fedtet for detaljen og i selvskab med to utrolig habile danserinder, var helhedsoplevelsen aftenens helt store vendepunkt.

Førstesinglen “Fuck With Myself” fra det nyeste album The Altar (2016) var en forførende start på aftenen, og i det hele taget må man give den 28-årige sangfugl stor cadeau for at kunne være så nærværende sideløbende med en knipskarv koreografi og vokalpræstation.

“This Is What It Feels Like” blev dedikeret til de hardcore fans med ordene “This is to everyone who has been with me since day one“, hvilket ebbede ud i en fin sammensmeltning af en hyldest til både hende og os.

Læs også  Blaue Blume - Sobs (EP)

Dog synes vokalen til aftenens koncert at være en tand for lav, og det kunne til tider være svært at trænge igennem til lyrikken. Backing tracket var ligeledes højt, men det blev givetvis overstrålet af BANKs tilstedeværelse, man ikke kunne andet end at blive helt inspireret af at være vidne til. For hvis nogen kan bære det, så er det hende.

Læs også  Noel Gallagher's High Flying Birds - Who Built the Moon?

“Begging For Thread” var mod koncertens afslutning et af højdepunkterne, og ekstranumrene “27 Hours” og “Not About Us” rundede en hed koncert af, hvor ét klimaks er svær at påpege, fordi glædesrusen forblev konstant.

Tak for det, Jillian.

Anmeldelse