Foto: PR

På torsdag spiller KVADRAT til en af vores uimodståelige koncerter i Pumpehusets Byhave. I den anledning har vi stillet bandet 10 hurtige spørgsmål, så du kan lære dem lidt bedre at kende.

Tilbage i 2014 debuterede det københavnske band KVADRAT på intet mindre end spillestedet Jazzhouse, hvorefter de lagde koncerten op som en tredelt livesession, hvor numrene “Fossil”, “This New Thing” og “Decay” præsenteredes. Allerede her blev vi introduceret for forsanger og sangskriver Tobias Kropps vilde vokale færdigheder og bandets arrangementsmæssige overskud, som ligeledes illustreres på deres selvbetitlede debut-EP, der udkom i marts. Den længeventede EP indeholder blandt andet singlerne “Give All Your Time” og den iørefaldende “Pieces of Hope”. Musikken er melankolsk, men opmuntrende, udfordrende, men sikker – eller skulle jeg hellere sige “Kvadratisk, praktisk, god”?

Læs også  ARY - Roskilde Festival 2017

1.Tre ord der beskriver musikken…

Kvadratisk, praktisk, god.

2. Vi startede med at spille musik fordi…

Det var bare det, der lige virkede som det fedeste at give sig til, og det er det sådan set bare blevet ved med.

3. Jeg får inspiration fra..

Firkantede ting.

4. Den bedste koncert, jeg har spillet er…

Læs også  IRAH - Roskilde Festival 2017

I går nat, da jeg i søvne luft-spillede alle de nye sange, vi kommer til at spille til vores næste koncerter. Det lød out of this world!

5. Den bedste koncert, jeg nogensinde har set er…

Thundercat på Jazzhouse for nogle år siden. Vi var nogle venner, der forvildede os derned uden at vide hvad det var, og fik blæst hjernen ud af trioen på scenen!

6. Hvis jeg ikke var musiker, ville jeg være…

Læs også  MONTI - Roskilde Festival 2017

Bagermester.

7. Mit yndlingsband/kunstner lige nu er…

Mana Pool (som du kan lytte til lige her.)

8. Den vigtigste ting for mig, når jeg laver musik, er…

At det føles nyt og spændende.

9. Når folk lytter til min musik, bør de…

Trykke på repeat.

10. Mit debutalbum er…

Udsolgt i Fona.

Oplev KVADRAT sammen med bandet Rainbrother til vores arrangement Bands of Tomorrows uimodståelige: Rainbrother // KVADRAT i Pumpehusets Byhave. Haven åbner kl. 15.00, og første band går på kl. 18.30.