Foto: PR
Scene: Countdown
Dato: Søndag den 25. kl. 16.30

Talentet var højt og spilleglæden stor, da danske AyOwA spillede søndag eftermiddag på Rising. En koncertoplevelse, der ville have været helt i top, hvis tidspunktet havde været med dem. 

AyOwA – Roskilde Festival 2017
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Det er ikke svært at høre, at Hannah Schneider og Nicolai Kornerup, der udgør den elektroniske duo AyOwA, har år lang erfaring bag sig. Da de søndag eftermiddag gik på Roskilde Rising-scenen, akkompagneret af en trommeslager, var man ikke et sekund i tvivl om, at de ville køre koncerten hjem smooth og uden problemer (sådan lød det i hvert fald fra publikums side af hegnet).

Da duoen tidligere på året slap EP’en Eremit, skrev det britiske medie Huffington Post: “Danish Never Sounded So Sexy”, og den kan man sagtens også købe, når Schneider leverer sin poesi live. Det var imponerende, hvordan hun hev og bendede ordene og lod det ene ord overtage det andet, samtidigt med at hun formåede at artikulere så vel, at jeg fangede det hele. Og generelt var der bare ikke en finger at sætte på Schneiders vokal, der sad lige i skabet.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Det var en fornøjelse at se på Nicolai Kornerup, der lige fra første nummer havde et konstant smil på læben, og Hannah Schneider, der under numrene udstrålede indlevelse og efter numrene ligeledes trak på smilebåndet. Spilleglæden var stor, og det kunne man mærke dér, hvor jeg stod.

Og så må jeg give endnu en cadeau til deres setup, for jeg elsker, når der er trommer med live – og især, når det drejer sig om elektronisk musik, hvor jeg ellers ofte mister koncentrationeni live-setting. Det tilførte koncerten et ekstra lag af energi, og det var en fornøjelse, hver gang, de tre musikanter lod et nummer bygge op for til sidst at skeje ud på deres respektive instrumenter (om det var synths, guitar, trommer eller vokal).

Desværre var det et noget dovent publikum, der var mødt op, og duoen kæmpede med en, efter min mening, rimelig dårlig timing. Deres hårdtpumpende, elektroniske tracks ville have fungeret en tand bedre efter mørkets frembrud, og samme ville de visuals, de havde kørende på skærmen bag dem. Det var tydeligt at se, at der var tænkt over farvevalget (da de spillede nummeret “Sommer” var temaet blåt, hvilket akkompagnererede lyrikken om længsel efter sommer og varme ret godt) – bare ærgerligt, at det ofte druknede i lyset.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Under femte nummer, sang Schneider “En af de dage / hvor det spiller,” og det passede egentligt meget godt til min opfattelse af hele situationen. Og det passede især til dette nummer, hvor en ældre dame, der gik rundt blandt publikum og samlede pant, smed sin pose med flasker og lavede show off af sine bedste moves. Det var et dejligt livsbekræftende syn, musikken fik skabt.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Det er svært at udpege enkelte numre som særlige højdepunkter, for det fungerede sgu meget godt det hele. Dog skete der noget med de fremmødte under “Wood” midt i settet, hvor deres fødder havde svært ved at stå stille, og flere hengav sig til dans. Måske pantsamleren var en inspirationskilde.

Og så fungerede det rigtig godt, når de mere poppede melodier, som eksempelvis “Rus” og “Fri” (som Schneider kaldte den perfekte Roskilde Festival-sang, fordi den handler om at være fri), brød med det overvejende eksperimenterende lydbillede. Men de fungerede netop, fordi de ikke udgjorde størstedelen, men blot bidrog til den dynamik, AyOwA var gode til at skabe i settet i sin helhed, og i de enkelte numre hver især.

Jeg takker for en yderst professionel koncert og glæder mig til forhåbentligt at kunne opleve AyOwA på roskilde igen, når mørket har lagt sig over dyrskuepladsen.