Foto: Jason Idris Alami

Den danske producer-trio AV AV AV, som består af ELOQ, Unkwon og DJ E.D.D.E.H., har i samarbejde med tegneren og instruktøren Anders Morgenthaler lavet en video til deres nyeste single “Habitat”. Singlen er andet udspil fra deres kommende EP Everything Is True.

Da den danske tegner og filminstruktør Anders Morgenthaler for første gang hørte AV AV AV‘s musik, blev han straks forelsket, og kontaktede trioen med et ønske om at visualisere deres elektroniske tracks. Det er nu endt med en video til gruppens seneste single “Habitat”. Videoen har barnløshed som tema, og er en barsk fortælling, der finder sted midt i en skov. Vi ser en kvinde helt alene, som prøver at tage sit eget liv. En flok små futuristiske rumvæsener kommer hende dog til undsætning, og skaber et barn ud af blade fra skoven. Hun vågner og finder barnet, og samtidig har hun nu fået en mening med sit liv. Her bliver det afsløret for seeren, at hun har taget sit eget liv på grund af barnløshed. Videoen stemmer på smukkeste vis overens med udviklingen i det elektroniske beat, og tilfører den ellers så lækre og bløde lyd det har noget kant og barskt.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Samarbejde mellem AV AV AV og Anders Morgenthaler har været en lang, kreativ process med en masse intern sparring mellem de to parter. Om samarbejdet fortæller AV AV AV:

“Processen med videoen har taget næsten to år pga. af det store arbejde det har været at lave 3D animationerne. Og under processen har vi på sidelinien arbejdet med tracket. Vi følte at vi blev nødt til at gøre tracket endnu bedre hver gang vi så noget nyt fantastisk videomateriale fra Anders og hans hold. Så arbejdet med tracket og videoen har på en måde været med til at udvikle hinanden.”

AV AV AV er klar snart klar med deres EP Everything Is True, der er sat til at udkomme den 10. marts, og kan i løbet af året høres på festivaler som by:Larm, SPOT Festival og Roskilde Festival.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Tjek videoen til “Habitat” ud her: