Foto: Stian Andersen

Der skal et trecifret tal til at beskrive, hvor mange millioner streams, den norske sanger og sangskriver Astrid S har rundet med sin fængende popmusik. Men selvom det kan være fristende at måle sin succes på streamingtal, er det noget helt andet, der har betydning for den unge artist. Vi har taget en snak med Astrid S om hendes vej ind i musikken, om hendes interesse for musikbranchen, om hendes nye EP og om hendes bedste råd til dig, der selv går med en drøm om at leve professionelt af musikken.

Astrid S, med det borgerlige navn Astrid Smeplass, er født og opvokset i den lille by Berkåk i Norge, der tæller et indbyggertal på under 1.000 mennesker. Selvom Astrid S ikke har fået musikken ind med modermælken, har det stået klart for familien siden barnsben, at musikken flyder i hendes årer.

Musik har altid gjort noget ved mig. Ingen i min familie spiller instrumenter, synger eller noget som helst – virkelig ingen! Så det er ret mærkeligt, men min mor og far fortæller altid, hvordan de kunne se, fra jeg var helt lille, at jeg reagerede på musik på en anderledes måde end andre treårige,” fortæller Astrid, som jeg møder på et lille vaffelbageri i det centrale Oslo, dagen efter hendes akustiske koncert i Kulturkirken under den årlige by:Larm Festival.

Selv forsøgte jeg at komme ind til koncerten, men allerede en halv time før showtime stod det klart, at det var et umuligt projekt. Kirken var proppet med folk, der alle ville opleve det norske stjerneskud, og selvom Astrid lød oprigtigt ked af, at jeg måtte vente forgæves på at komme ind, gav det anledning til at få en ret essentiel pointe frem.

Man ser sine streamingtal og følgere, og det er bare et tal, der føles så fjernt. Men når jeg spiller koncerter, og folk rent faktisk dukker op og kan teksterne – altså tekster, som jeg har skrevet i badet og sådan – er det bare vildt at se dem synge med på de ord. Det er så nemt for folk lige at følge en og høre ens sang, men når de køber en billet, tager tøj på og bevæger sig ud af døren,” griner Astrid og fortsætter: “og tager hen til det her sted, for at se mig spille – det er virkelig fantastisk.

Den første smag af succes og vejen dertil

På vejen mod proppede shows, som den i Koncertkirken, har Astrids forældre spillet en stor rolle, for selvom ingen af dem var musikalske, var de heldigvis åbne over for Astrids store passion. De fik ret tidligt skrevet hende op til både klaver- og sanglektioner, inden hun i skoletiden blev en del af det lokale marchorkester. Men selvom interessen for musik har eksisteret siden, ja, altid, så var det først i midten af teenageårene, at Astrid S fik sat et professionelt perspektiv på passionen.

Jeg begyndte at stræbe mod at blive professionel musiker, da jeg var 15 år, hvilket faktisk var ret sent – jeg føler, at alle musikere altid fortæller, at de begyndte at skrive musik, da de var sådan seks år gamle, men jeg begyndte først senere at skrive sange, hvor jeg også købte en guitar og begyndte at lytte til John Mayer. Det var her, jeg indså, at det var noget, jeg havde lyst til.

Selvom det tog en årrække for Astrid at finde ud af, at drømmen var at leve af musik, tager det ikke mere end et split sekund at svare, da jeg spørger, om hun ved, hvad der pludseligt triggede hende dengang i 16-årsalderen.

John Mayer faktisk! Og så er jeg en stor fan af danske Mads Langer. De minder lidt om hinanden, og jeg har en stor plads i hjertet til singer-songwriter-lyden med guitar og et simpelt akustisk udtryk. Så det er, hvad der inspirerede mig til at skrive mine egne sange. Men du ved, den type musik er ret anderledes fra, hvad jeg selv laver. Men jeg husker også at være en stor fan af Britney Spears, da jeg var lille og sang hendes sange foran spejlet,” mindes Astrid og griner.

Selvom Astrid S også arbejder med sangskriverhold (monsterhittet “Hurts So Good” er skrevet af sangskriverne Lindy Robbins, Julia Michaels, Tom Meredith og Marco Borrero), er Astrid S også inde over sangskrivningen af langt størstedelen af hendes numre. Og selvom hun i mange år kun gjorde sig i sang og klaverspil, faldt det hende helt naturligt pludselig også at fatte pen og papir.

Læs også  Live Camp 2017: Interview med MARCUS GORDON

Det er sjovt, for jeg vidste overhovedet ikke, hvordan man skrev en sang, selvom det på en måde er lidt selvsagt, hvordan man gør. Men du ved, jeg havde aldrig prøvet det. Men så kom jeg i en sangskriversession den her ene gang med en anden sangskriver, og hun forklarede det bare så simpelt til mig, sådan: bare spil nogle akkorder på klaveret og syng så melodien, eller bare syng et eller andet. Hun skubbede mig virkelig på vej og sagde: okay, hvilke ord føler du, du har lyst til at synge til den her sang, hvad tænker du på lige nu – og det gjorde det bare virkelig nemt. Så for mig kom det meget naturligt, og det var bare virkelig sjovt, og derfra, ja…,” slutter Astrid, og jeg fristes næsten til at færdiggøre sætningen med “… er resten historie”.

En historie, der forhåbentligt kan skrives på mange år endnu, og hvis den fortsætter samme fortælling som den, der kører nu, så bliver det en ret succesfuld en af slagsen. Allerførste gang, Astrid S selv smagte på følelsen af succes, var til en koncert i hendes hjemby.

Jeg kommer fra en meget lille landsby, og jeg husker, at jeg plejede at spille koncerter der. Hvert år er der sådan en messe, hvor folk fra alle mulige steder i Norge kommer og udstiller skulpturer, laver ting ud af træ, jern og sådan, og det er virkelig cool. Jeg husker et år, jeg spillede der, da jeg var 15, og det var min første optræden med guitar. Jeg spillede en masse Ed Sheeran sange, og der var måske 20 mennesker i publikum. Èt år efter spillede jeg, da jeg var fyldt 16 og havde udgivet en single og fået mit navn lidt ud,” fortæller Astrid.

Denne gang mødte omkring 2000 folk, fra byen og de omkringliggende egne, op for at se Astrid S optræde, og det var en vild oplevelse for Astrid, der stadig havde koncerten året forinden klart i erindringen. Og for lige at toppe det hele, silede regnen ned det denne gang, så at se så mange fremmødte fik tårerne frem hos den dengang 16-årige Astrid.

Det forundrer mig virkelig, hvordan folk tager overtøj på og er sådan: okay, vi skal ud ad døren og køre hen til det her sted for at se Astrid,” siger hun: “Det er virkelig vildt! Det er megafedt, hvordan artister som Beyonce og Rihanna kan have sådan en ‘selvfølgelig er I her for at se mig’-attitude og bare være megacool omkring det. Jeg ville ønske, at jeg kunne have den selvtillid, men, ja, jeg sætter virkelig meget pris på, at alle de her mennesker dukker op.

“Jeg er meget involveret i forretningen bag mit brand”

Astrid S har spillet et hav af koncerter og festivaler siden dengang som 16-årig, og hvor vi stadig sidder og taler, i det lille vaffelbageri i Oslo, er musikbranchefestivalen by:Larm i fuld gang på den anden side af de hyggelige murstensvægge. Branchefolk i alle afskygninger bevæger sig i pendulfart mellem seminarer, konferencer og møder, og jeg spørger Astrid, om det egentligt har spillet en rolle for hende som artist også at have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker rent teknisk i musikbranchen.

Ja, det har det. Nogle gange, ville jeg ønske, at jeg ikke var helt så meget inde i det, men jeg er meget involveret i forretningen bag mit brand, og jeg ved en masse omkring, hvordan streaming fungerer, og hvordan branchen fungerer generelt med radiomodeller i forskellige lande og så videre. Jeg tror, at det er en god ting at vide, hvordan de forskellige markeder virker, for så får du en idé om, for eksempel hvilke sange, der gør sig godt til radio, men ikke vil klare sig lige så godt på Spotify, og i hvilke lande, de vil hitte.

Nogle gange kan det være rigtigt irriterende at være involveret i forretningen bag det at være en artist, men for mig har det været en vigtig ting, og jeg er virkelig interesseret i det,” fortæller Astrid og siger, at hun godt kunne forestille sig en dag at arbejde bag om scenen med en artist for eksempel på et label eller som manager.

Læs også  KarriereKanonen-vindere 2017: Interview med single-aktuelle MOODY

Hvordan man som artist klarer at holde sig opdateret på de tekniske foranstaltninger i musikbranchen imellem de mange shows, interviews, videooptagelser, photo shoots, sangskriver-sessions, timer i studiet og så videre, er måske lidt uoverskueligt at gennemskue. Der er flere ting, Astrid har gjort for at følge med, og især én af dem har fungeret særligt godt.

For eksempel har mit agentur, CAA, nogle virkelig gode computerprogrammer, som samler en masse information omkring mine sociale medier. Så har jeg adgang til insights på Spotify, hvor jeg kan se, eksempelvis hvilket køn, der overvejende hører min musik og sammenligne de mange fakta og få en idé om, hvordan det fungerer. Og så prøver jeg at tage med min manager eller A&R til alle forretningsmøderne. Selvom jeg ikke er der for at diskutere ting, er det bare virkelig interessant at sidde og høre, hvad de siger, og det lærer man virkelig meget af. Det tror jeg faktisk er dér, jeg har lært mest…. ved bare at overvære et møde og høre, hvad de diskuterer.

At være artist kræver originalitet og ben i næsen

De fleste artister kan højst sandsynligt nikke genkendende til, at det af og til kan være benhårdt arbejde, og man må nogle gange lære af sine fejl, som så mange andre gange i livet. Der er især én lektion, Astrid lærer om og om igen, som hun ville ønske, at hun huskede på lidt oftere.

Der er én ting, jeg altid tænker, at jeg aldrig vil gøre igen, men som jeg alligevel ender med at gentage, når vi skriver sange. Jeg vil gerne være så let at arbejde sammen med som muligt, så hvis jeg nogle gange har en følelse af, at jeg egentligt gerne vil have det anderledes – for eksempel en lyd, jeg ikke bryder mig om, eller et ord, jeg ville ønske var et andet – så kan jeg blive sådan: Okay, vi kan godt bruge dét ord, du foretrækker, eller lave det interview, du gerne vil have mig til at lave,” fortæller Astrid og fortsætter:

Men mavefornemmelsen er altid rigtig, og jeg fortryder det altid til sidst. Jeg har sange, som jeg har udgivet, og som jeg hver gang, jeg hører dem, irriterer mig over, fordi der er et ord, jeg ville have anderledes. Og det er ærgerligt, for så skal man endda synge dét ord 200 gange efterfølgende. Og i sidste ende er det kun mig og mit navn, mit ansigt, som skal repræsentere den sang og stille op til interviews og så videre. Så jeg prøver på at være stærk omkring mig selv og turde sige nej!. Du skal have…,” siger Astrid og begynder at smile: “… siger man det på dansk? at du skal have…,” fortsætter hun og afbryder sig selv og vender sig om mod sin manager, der sidder ved et andet bord på caféen, og spørger på norsk: “… ben i nese?

Åh ja, ben i næsen,” udbryder jeg, hvorefter Astrid begynder at grine. Vi har for en sikkerheds skyld valgt at lave interviewet på engelsk, men: “bone in your nose – det lyder virkelig mærkeligt på engelsk,” siger hun, og konkluderer, at man, lige meget hvad, aldrig kan få nok ben i næsen som artist.
Det er i hvert fald svært for andre at gøre sig klog på dine vegne, hvad angår din musik, mener hun. For i sidste ende, er musik bare en følelse, og der er ingen regler, intet facit, selvom det ellers ville være nemt.

Udover at du som artist kan tage ved lære af Astrids egen lektion angående vigtigheden i at have ben i næsen og turde sige nej, så har hun også et andet råd til dig, der går med drømmen om også at arbejde som artist.

Åh, jeg prøver at komme på noget anderledes. Det typiske ville være at sige, at hårdt arbejde betaler sig. Og det er faktisk virkelig, virkelig rigtigt. Når folk ser, hvilket arbejde, du har lagt i musikken, vil de også hjælpe dig med at opnå gode resultater. Men jeg tror, det er vigtigt, at du…,” siger hun og afbryder sig selv: “…en masse artister er virkelig sultne derude. Du lytter til alle de her hits og ser et eller andet, der har været succesfuldt, og du tænker over, hvad den kunstner har gjort for at nå dertil. Og så prøver du at gøre det samme. Men der er bare så mange artister derude. Altså for 20 år siden var der sådan 10 forskellige artister med forskellige sange i toppen af hitlisterne, og nu er der 50 forskellige. Det er bare så nemt med sociale medier og streaming og så videre. Så jeg tror, at det er vigtigere nu end nogensinde før, at du prøver at skille dig ud og finde ud af, hvad der får dig til at stå ud fra alle andre. Find din egen vej – du har alt tid i verden. Du kan have virkelig mange følgere på sociale medier og så videre, men i sidste ende kommer det hele ned til musikken, og hvis den er virkelig god, vil den lede vejen for dig. Hvis nogle skynder på dig – og det oplever jeg hele tiden med deadlines – så husk stadig altid at bruge præcist den tid, det kræver, at få det bedste ud af sangen, for det er musikken, der får dig i mål – ikke følgerne eller deadlinen.

Læs også  Redaktøren: Det bedste jeg så på UHØRT Festival 2017

Astrid S anno 2017

Vores tid er ved at løbe ud for nu, da Astrid, forståeligt nok, har et meget travlt skema under festivalen, og jeg er nok ikke den eneste journalist i Oslo, Astrid skal tale med. Vi har brugt det meste af tiden på at tale om fortiden, så jeg skal lige på falderebet høre, hvad der er i støbeskeen for Astrid S i 2017.

Jeg har ingen anelse!,” udbryder hun og fortsætter: “Jeg udgiver en EP (d. 30. juni, red.), og rigtig meget afhænger af, hvor godt musikken kommer til at klare sig. Jeg får nok et travlt år lige meget hvad, men jeg er virkelig spændt på at se, hvordan min EP bliver modtaget, og spændt på at se, hvad der kan komme ud af det. Vi må bare udgive musikken og se, hvad der sker.

Med de nye singler “Breathe” og “Bloodstream” har Astrid allerede givet os en smagsprøve på, hvad vi kan forvente os af EP’en. Helt konkret fortæller hun selv om udgivelsen:

Den består af fem sange, som jeg synes er ret forskellige, samtidigt med, at der er en rød tråd. Jeg synes, at jeg har udviklet mig meget som sangskriver, så jeg er virkelig, virkelig spændt på at vise folk, at jeg er blevet bedre, for det synes jeg, at jeg er. Og så er det ikke bare kærlighedssange. Et af numrene er for eksempel mere politisk.

Efter at have spurgt Astrid ind til sin kommende EP, som hun sikkert har snakket om et hav af gange før med andre journalister, spørger jeg lige, om der er noget andet, hun vil nå at tale om, som hun ikke normalt kommer ud med.

Nogle gange, hvis jeg har lavet et eller andet virkelig interessant, eller et eller andet sjovt er sket, jeg har set et fedt tv-show eller lignende, så ville jeg ønske, at folk kunne spørge mig, hvad mit yndlings tv-show er. Jeg kan jo ikke midt i et interview pludselig sige: forresten, mit yndlings tv-show er…,” griner hun.

Hvad er det?

Breaking Bad,” svarer hun hurtigt.

Åh åh, den har jeg faktisk ikke set endnu…

Har du ikke!! Men faktisk…. her er et fun fact: Jeg mistede engang næsten alle mine venner, fordi jeg fortalte dem, at jeg aldrig har set hverken Harry Potter, Star Wars eller Ringenes Herre. Folk er virkelig sådan: ARGH! Så jeg føler nogle gange, at jeg slet ikke er et komplet menneske, før jeg har set i hvert fald Harry Potter.

Og med det sagt har Astrid S et sidste – men meget vigtigt – budskab:

Til dig derude, der heller ikke har set Harry Potter: Du er ikke alene!

Astrid S spiller på dansk grund til Musik I Lejet i juli og i VEGA den 22. oktober.